Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt 1/8 finale Santander Cup SKB-TTH

Webredaktør, udgivet d. 19. august, 2019

Optakt 1/8 finalen Santander Cup, Skanderborg Håndbold – TTH Holstebro, Onsdag 21/8 kl. 19.30 i Morten Børup Hallen

 Endelig nærmer sæsonstart sig, kamppausen har været lang og hele holdet glæder sig meget til at komme i gang. Sæsonen tyvstartes med et spændende opgør mod TTH Holstebro i Santander cup. For vores vedkommende bliver det spændende og se hvor langt vi er nået, i det arbejde der så småt blev påbegyndt den 1. maj, da Peter Jagd og jeg tiltrådte, som et nyt trænerteam i Skanderborg Håndbold. Dernæst er der sket en relativ stor udskiftning i truppen, og selvom der er meget at bygge videre på fra sidste sæson tager det altid tid at spille et nyt hold sammen. Men pigerne har arbejdet stenhårdt.

I TTH Holstebro er der ligeledes skiftet en del nye spillere ind i truppen, ud er gået hollandske profiler, som Inger Smits og Lynn Knippenborg men ind er til gengæld kommet spillere som Andrea West, Camilla Pytlick og ikke mindst for Skanderborg fans velkendte Trine Knudsen, som er udset til at skulle svinge dirigentstokken i TTH Holstebro i den kommende sæson.

TTH Holstebro har set stærke ud i opstarten og har blandt andet vundet den stærkt besatte Annliz Cup hvor de vandt turneringen efter en sejr over storholdet CMS Bukaresti fra Rumæninen. Dernæst regnes de for et af de hold der igen i den kommende sæson skal kæmpe med om slutspilspladserne.

Der venter os uden tvivl en meget svær kamp onsdag mod et godt hold, vi håber vi kan bevise at vi et nået langt i vores forberedelser og er klar til at kæmpe for den lille mulighed der kan ligge. Santander cup er altid nogle kampe helt for sig selv, og det kunne være en stor oplevelse at komme videre til kvartfinalen. Vi håber at publikum kan være med til at skabe en god kulisse og er klar til at udfordre forhåndsfavoritterne fra TTH.

Vi ønsker dommere, TTH Holstebro og tilskuere en rigtig god kamp!

 v/Træner Jeppe Vestergaard Kristensen

Website Security Test