Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Nederlag i sidste test

Webredaktør, udgivet d. 20. august, 2019

Skanderborg Håndbold – Aalborg Håndbold 25-29 (15-12)

Den syvende og sidste testkamp var sat tirsdag aften i hyggelige Hørning Hallen. Et godt besøgt arrangement mod det ypperste man lige for øjeblikket kan møde i Dansk håndbold, the doublevinderne fra sidste sæson Aalborg Håndbold.

Matchen blev en forestilling hvor hvert hold dominerede hver sin halvleg. De første 30 minutter stod der Skanderborg på det meste, via en 3 måls føring skabt midt i halvlegen. Skanderborg stod godt defensivt og efterhånden som halvlegen gik blev offensiven bedre og bedre.

Pausestillingen lød på 15-12 til Skanderborg Håndbold o det kunne der ikke rigtigt pilles ved. Efter pausen stod der til gengæld Aalborg Håndbold på det hele. Efter 37 minutter var der udlignet til 17-17 og derfra så gæsterne sig ikke tilbage. Skanderborgs offensiv var ukendeligt fra første halvleg og så må man bare tage hatten af for Aalborg keeper Michael Aggefors. Han stod ganske enkelt fremragende de første 20 minutter af 2. halvleg og var vel manden der afgjorde kampen til gæsternes fordel.

Sølle 2 mål formåede Skanderborg at producere de første 16 minutter og det er ganske enkelt ikke nok mod de Danske mestre, selv i en udgave uden flere spillere på skadeslisten.

De sidste 10 minutter fik vi dog fundet lidt tilbage til normal styrke og efter 57 minutter fik vi reduceret til 24-26 og erobrede bolden. Muligheden for at reducere til minus 1 mål blev dog forpasset og en sidste alt eller intet offensiv blev straffet hårdt af Aalborg, der sikkert kunne køre kampen hjem til slutcifrene 29-25.

Testkamp nummer 7 blev tabt og status på vores opstartsprogram endte dermed på 5 sejre og 2 nederlag til sidste sæsons finalister fra DM-finalerne.

Nu venter 2 træninger torsdag og fredag inden bussen sætter kurs mod Nordsjælland og sæsonens første tællende match i Santander Cup mod ligakollegerne fra Nordsjælland.  

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Cornelius Kragh 5Marcus Mørk 3, Morten Balling 3, Mathias Bitsch 3, Nikolaj A. Nielsen 3, Kristian Bonefeld 2, Jonas Samuelsson 2, Mathias Smed 1, Mads Kalstrup 1, Jeppe Kjærulff 1.

Målscorer Aalborg Håndbold:

Janus Smarason 7, Magnus Saugstrup 5, Mark Strandgaard 4, Henrik Møllgaard 4, Mishels Liaba 3, Sebastian Bartholt 2, Oliver Norlyk 2, Benjamin Jacobsen 1, Mads Christiansen 1.  

Website Security Test