Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Vigtig vigtig kamp for overlevelse

Webredaktør, udgivet d. 10. april, 2019

Kvalifikationsspillet handler om at undgå sidstepladsen, når alle 5 hold har spillet 4 kampe, og med den flotte sejr i Randers, bragte vi os i en meget gunstig position, da vi med vores 10 plads i grundspillet også fik 2 point med over i kvalifikationsspillet. Der betyder, at vi nu kun er 1 point fra at have sikret os yderligere en sæson i HTH Ligaen.

Vi havde chancen i fredagens kamp mod Ajax København, men vi ramte slet ikke det niveau, som vi har haft i de seneste kampe mod EH Aalborg, Ringkøbing og Randers HK, så meget skuffende fik vi ikke det ene point i dén kamp.

Vi har nu chancen igen mod EH Aalborg, som vi har slået to gange i grundspillet, men begge kun med et enkelt mål, og uanset er det en helt lige kamp, hvor det hold der først får styr på nerver, og finder ind til deres spilkoncept vinder. 

Vi vil så gerne afgøre tingene i aftenens kamp, og vi ved at vi også kan, og hvis det lykkedes, så er det sæsonens sidste hjemmekamp.

I fredagens kamp, gjorde I, publikum bestemt hvad I kunne for at hjælpe pigerne, og det håber vi, at I vil gøre igen, for vi har brug for det.

Til sidst er der kun at ønske tilskuere, EH Aalborg og dommere en rigtig god kamp.

Henrik Lyngby,

Sportschef – Ligadamer

Website Security Test