Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ligaspillere i byen lørdag

Webredaktør, udgivet d. 25. april, 2019

Der bliver lejlighed til at møde de dygtige spillere fra Skanderborg Håndboldklub hele to steder i byen ved Aktiv Skanderborg-eventen nu på lørdag 27/4.

“Mr. Bjerg” er tøjsponsor for liga-herrerne og har klædt dem i flotte habitter, som de vil stille op i ved butikken på lørdag mellem 11.00 og 14.00. Her er det muligt at vinde gavekort hvis du kan gætte rigtigt i dagens konkurrence, vinde billetter til slutspilskampene og få et af de flotte autografkort signeret af nogle af spillerne.

Føtex Skanderborg har også et fint samarbejde med håndboldklubben omkring gaver til publikum og vin til VIP-arrangementer, og lørdag fra klokken 11 vil der også være masser af aktiviteter sammen med og i Bloms Butikscenter.

Her skriver spillerne også autografer, ligesom man kan spille bordfodbold på flere borde – mod spillerne fra dame- og herreligaholdet for kun 20,- pr spil, men så kan man også vinde hovedpræmien som er et bordfodboldspil til en værdi af 4.000,- dkr.

Der er gratis kaffe og saftevand og der bliver også mulighed for at købe en Skanderborg Håndbold støttekage og så er der salg af de nyproducerede fanhalstørklæder i de kendte grønne farver.

Og det var på lørdag 27/4 – kig ned i BLOMS og i Mr. Bjerg mellem 11.oo og 14.00 og få en god håndboldsnak med flere af liga spillerne.

Website Security Test