Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

DM GULD til U16 Drenge

Webredaktør, udgivet d. 28. april, 2019

Efter en meget flot DM finale mellem GOG og Skanderborg Håndbold i Roskilde Hallerne kunne vores U16 drenge ganske fortjent fuldende sæsonen på flotteste vis, som Danmarksmestre.

Skanderborg spillede blændende i de første 30 minutter og kunne gå til pausen med en stor føring på 15-9 og dermed i en god udgangsposition før de sidste 30 minutter.

Efter pausen fungerede den ellers så velsmurte Skanderborg maskine ikke helt så godt som før pausen. Chancerne var stadig mange og gode, men effektiviteten faldt drastisk, også grundet en velspillende GOG målvogter efter pausen. Skanderborg red dog stormen af og førte med 4-6 mål indtil de sidste 10 minutter, hvor GOG begyndte at nærme sig faretruende. Men Mikkel Voigts tropper red stormen af og endte med at vinde med slutcifrene 26-22 og kunne derfor ganske fortjent iføre sig de guldmedaljer der glippede for et år siden i finalen på hjemmebane.

Traditionen tro skal U16 Drengene natyrligvis have deres DM GULDFILM med den tilhørende legendariske Skanderborg Guldsang – og her er den så:

U14 Pigerne fik sølvmedaljer i Gudme efter nederlag i dagens afgørende finalekamp mod Køge, hvor holdet tabte 28-20 efter en katastrofe start på kampen, hvor vi kom bagud 0-7. Tillykke til pigerne selvom skuffelsen selvfølgeligt nok lige skal synkes.

U18 Drengene vandt deres kamp om bronze mod HF Mors med 30-26 efter en meget flot indsats. Stort tillykke også til U18 drengene.

Dagens høst blev dermed 1 guld, 1 sølv og 1 bronze.

Dermed er klubbens samlede medaljehøst i historien nu:

14 Guld, 11 Sølv og 5 Bronze.

Website Security Test