Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

To flotte sejre til U18 pigerne

Tom Kristensen, udgivet d. 12. marts, 2019

U18-piger liga: Skanderborg Håndbold – Randers HK 22-20 (10-9)

To skadesramte mandskaber mødte hinanden en sen søndag aften i Skanderborg. Randers var ikke fuldtallige grundet skader, og vi selv var også presset på ressourcer.

”Med de betingelser taget i betragtning, skal der lyde en stor ros til pigerne!” sagde træner Peter Jagd efter kampen. ”De spillere, vi havde med, kæmpede med alt, hvad de havde. De var endda også omstillingsparate til at indgå i nogle nye konstellationer både forsvars- og angrebsmæssigt, som de løser rigtig godt i begge ender. Selv med småskavanker og en fysisk hård kamp kæmpede pigerne igennem med alt, hvad de havde, og det gav os en flot og tiltrængt sejr til allersidst på 22-20. Som resultatet også antyder, må vi også fremhæve Annas stabilt gode præstation over hele kampen: Gode redninger på både fløjskud og afslutningerne udefra, giver bare gode betingelser for forsvaret” slutter Peter.

Skanderborgs mål blev scoret af:

Stinna Benfeldt 4, Emma Thatt 4, Maria Pedersen 4, Sofie Schelde 3, Emilie Bech 3, Majken Hedegaard 2, Josefine Thorsted 1 og Maria Schmidt 1

U18-piger liga: Silkeborg/Voel KFUM – Skanderborg Håndbold 24-27 (11-14)

Skanderborg pigerne kom rigtig godt fra start i lørdagens sene kamp i Voel-hallen, og vi kan gå til pause med en føring på 3 mål – nøjagtig samme pauseresultat, som i den første kamp, hvor vi måtte indkassere et nederlag.

I lørdagens kamp kom vi dog bedre ud til 2. halvleg, hvor føringen på et tidspunkt var på 8 mål, men herefter gik der lidt gummiarm i den og sejren blev ’kun’ på tre mål – og den var heldigvis aldrig i fare.

Træner Peter Jagd sagde efter kampen: ”Vi starter kampen fornuftigt ud: Specielt Majken og Jose får en god start på kampen med skarpe afslutninger, men også Anna i målet holder os med gode redninger inde i opgøret.

I pausen får vi justeret nogle småting, og af erfaring fra sidste kamp vidste vi, at vi måtte løfte vores niveau i 2. halvleg yderligere.” fortsætter Peter.

”En rigtig god start på 2. halvleg tvang Silkeborg-Voel til at bruge deres sidste Time-Out tidligt i kampen. Det bragte dem desværre tættere og tættere på point: Fra at være foran 23-15 var forspringet mod slutningen nede på 24-22. Men med koldt vand i blodet og god koncentration kom vi alligevel fra Voel med 2 point mere på kontoen.”

Nu er der fokus på at slutte sæsonen godt af på søndag den 17. marts mod Aarhus United. Den kamp spilles i Fælledhallen kl. 12:10.

Skanderborgs mål blev scoret af:

Stinna Benfeldt 9, Emma Thatt 7, Majken Hedegaard 4, Josefine Thorsted 3, Maria Pedersen 2, Sofie Schelde 1 og Maria Schmidt 1

Website Security Test