Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Sikker sejr til U18 drengene

Tom Kristensen, udgivet d. 12. marts, 2019

U18 drenge LIGA: Skanderborg – Aalborg U18D Liga 31-22 (13-9)

Det var tydeligt, at der var mere på spil end blot to point, for det Skanderborg mandskab, der søndag tog imod Aalborg i Orangeriet. Efter et par skuffende resultater virkede U18 drengene både fokuserede og koncentrerede fra kampstart. De bragte sig da også hurtigt foran 5-1 på både fløjudspil, contra og gennembrud på kanterne, hvilket fik Aalborg til at tage timeout allerede efter 10 min. spil. Herefter kom Aalborg ind i kampen, ikke mindst fordi Skanderborg i en periode virkede lidt for fokuseret på at finde Thor Christensen på stregen, hvilket Aalborg læste godt og straffede med et par hurtige angreb. Skanderborg holdte dog koncentrationen og fandt det gode spil frem igen, som fungerede særligt godt i de perioder, hvor tempoet var højt. Samtidig imponerede Tobias Nordahl med en række klasseredninger, der var med til at sikre en pauseføring til Skanderborg på 13-9. 
I anden halvleg dominerede dygtige Oliver Norlyk gæsternes spil, men i flere perioder stod Skanderborg virkelig godt i forsvaret og pillede langsomt men sikkert pynten af Aalborg, der gik ned i kadence som kampen skred frem. Skanderborg kæmpede for ikke også at falde i tempo, for når der var fart i fødderne og bredde i banen fik Skanderborg vist sine kvaliteter over hele linjen, godt ført an af Magnus Haubro, der var i målhopla i 2. halvleg. Hjemmeholdet vandt fortjent 31-22 og skal nu fortsætte det gode arbejde på træningsbanen, inden holdet møder BSV i Orangeriet tirsdag den 19. marts kl 1900. 

Målscorer: Magnus Haubro 12 (3), Mikkel Hansen 6, Thor Christensen 4, Benjamin Jørgensen 2, Jakob Villemoes 2, Lukas Eichwald 2, Christian Jacobsen 1, Frederik Skov 1, Oliver Juhl 1.

Website Security Test