Optakt Mors-Thy
Lørdag kl. 15.00 spiller herrene sidste kamp i årets grundspil og modstanderen er Mors-Thy Håndbold.
Vi kan ende fra nummer 3 til 6 og alle placeringer tæller inden regnskabet skal gøres op på næste lørdag efter sidste spillerunde.
Skal vi have 1 point med over i slutspillet kræver det en placering som nummer minimum 4, og det kræver ganske enkelt en sejr over morgendagens modstander. Gæsterne fra Mors-Thy Håndbold kæmper i den anden ende af tabellen for at få flest mulige point med over i deres kvalifikationspulje.
Der er nok at spille om for begge hold, og det er Skanderborg der har revanche til gode efter den omvendte kamp i Thisted i efteråret.
Hør cheftræneren sætte lidt ord på lørdagens opgør – og så VEL MØDT i Orangeriet kl. 15.00. Liga Håndbold og stort legeland i Hal 3 for de mindste.