Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Mentalt fokus afgørende

Webredaktør, udgivet d. 14. marts, 2019

Coach Aksel Nøraard har som den eneste i Skanderborg truppen tidligere vundet pokalturneringen, men det er efterhånden ved at være rigtigt mange år siden.

“Det bliver en rigtig dejlig weekend vi går i møde med Santander Final4 i Jyske Bank Boxen. Det bliver en stor oplevelse for hele klubben og vi bliver støttet af rigtigt mange grønne der tager turen til Herning, og det er vi rigtigt stolte over.”

“Hele truppen glæder sig enorm meget til at prøve at spille i Boxen men vi forsøger at forberede os som vi gør til alle andre kampe i herre ligaen. Vores fokus er udelukkende på Århus Håndbold som vi møder i semifinalen og jeg syntes spillerne virker fokuserede og vi træner rigtigt godt. Humøret er højt efter de seneste indsatser med sejre over Skjern og GOG og det momentum arbejder vi selvfølgeligt videre på.”

“Jeg kan fornemme på udmeldingerne fra nogle af Århus spillerne, at de føler de har godt styr på mit mandskab men det ryster vi nu ikke på hånden over. Vi tager gerne underdog rollen hvis Århus selv påtager sig favorit rollen, det passer os helt fint, men det hele skal nu alligevel afgøres på banen lørdag eftermiddag.”

“Vi har selv brugt en del tid på at analysere det seneste opgør hvor Århus vandt med 2 mål på deres hjemmebane, og de analyser har vi selvfølgeligt brugt i forberedelserne de seneste dage. Det var en kamp der blev præget af Århus målmand Jens Fredsgaard, som stod rigtigt meget i vejen for vores afslutninger i det opgør. Det har vi selvfølgeligt respekt for og men sådan en præstation fra Fredsgaard kan man jo ikke rigtigt gardere sig imod.”

“Vi har spillet rigtig god håndbold i rigtigt mange kampe i denne sæson og det er det vi har fokus på. Hvis vi skal slå Århus skal vi bruge et højt præstationsniveau fra en 8-9 spillere i lørdagens opgør og jeg syntes vi har rigtigt mange der kan byde ind på de 8-9 top-præstationer. Det har været en af vores styrker i denne sæson og det forventer jeg også at det bliver på lørdag. Vi er meget uforudsigelige og vi har mange forskellige spillere der kan levere på det niveau der skal bruges til at besejre Århus.”

“Det vigtigste for os er at holde det mentale fokus frem til og under opgøret mod de orange fra Århus, det er i min bog det der kommer til at afgøre hvem der trækker det længste strå om finalepladsen. Pokalkampe har altid deres eget liv og det får de også i den kommende weekend, hvor jeg forudser nogle meget tætte opgør i alle kampe.”

Website Security Test