Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

En kamp der hurtigt skal glemmes af U18P

Tom Kristensen, udgivet d. 25. februar, 2019

U18-piger liga: Skanderborg Håndbold – Herning Ikast Håndbold Ungdom 24-28 (8-17)

Når man brænder 21 chancer i 1. halvleg er det meget svært at vinde en håndboldkamp. Og det måtte Skanderborgs U18-piger da også erfare i returopgøret mod Herning Ikast Håndbold. For pigerne kom til rigtigt mange gode chancer men bolde ville ikke rigtig i mål, og halvlegen endte 8-17.

I anden halvleg kom der mere fart i både forsvar og angreb og halvlegen blev da også vundet med 16-11, men det var desværre ikke nok til at få point i hus

”Den mildest talt dårligste halvleg i sæsonen blev afgørende for endnu et nederlag til HIH,” sagde træner Peter Jagd efter kampen. ”Selvom vi på resultatet kommer hæderligt derfra, føles det ikke som nogen god oplevelse. En decideret ydmygelse i 1. halvleg med 8-17 ved pausen sætter sit aftryk på holdet, da vi hverken fandt løsninger 6 v 6 eller 7 v 6 i angrebet eller i vores eget 6-0 eller 5-1 forsvar.

2. halvleg blev bedre, og der er selvfølgelig elementer derfra, som vi skal tage med os videre. Vigtigst af alt er det dog, at vi er nødt til at kigge fremad: Vi ved, at der venter et brag af en kamp torsdag aften i Horsens og igen en 50/50 kamp hjemme søndag mod Randers. Det er fint at ærgre sig og være sure over nederlaget, men allerede mandag skal vi kræve af os selv, at vi kan kigge frem mod næste kamp,” slutter Peter Jagd.

Kampen mod Horsens HK på torsdag den 28. februar spilles kl. 19.30 i Dagnæs Hallen.

Skanderborgs mål blev scoret af:

Majken Hedegaard 7, Stinna Benfeldt 3, Sofie Schelde 3, Josefine Thorsted 3, Ida Gerdes 2, Emma Thatt 2, Maria Pedersen 2, Emilie Bech 1 og Maria Schmidt 1

Website Security Test