Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U18D vandt første LIGA kamp

Tom Kristensen, udgivet d. 14. januar, 2019

Aalborg Håndbold – Skanderborg U18 drenge Liga 22-26 (16-15)

Skanderborgs U18 drenge hentede 2 point mod Aalborg Håndbold i Støvringhallen i første Liga kamp efter nytår. Værterne virkede veloplagte fra kampstart og lagde ud med meget tempofyldt angrebsspil med et fint tryk. Skanderborg svarede igen og inden for de første 4 min. var der scoret 7 mål til stillingen 4-3. 
Desværre måtte Aalborgs stærke højre back Oliver Norlyk udgå efter en tackling inden for de første 10 min., muligvis med en hjernerystelse. Det satte nu ikke Aalborg tilbage, som fortsatte de gode takter og fastholde en smal føring. Efter 25 min. lykkedes det dog Skanderborg at få kontakt til 14-14 efter en periode med er par gode målmandspræstation og efterfølgende contramål. Holdene gik til pause ved 16-15 til hjemmeholdet. 
I anden halvleg kunne Aalborg ikke få tempo tilbage i spillet. Skanderborg fungerede bedre i defensiven og fandt momentvist også gode perioder frem i angrebsspillet, som dog var præget af mange solopræstation. I målet gjorde Tobias Nordahl en god figur i anden halvleg, så Aalborg kun fik sat 6 scoringer ind. Kampen var generelt præget af mange udvisninger til begge hold: 6 gange fik Skanderborg udvist en spiller, og to af gangene spillede de grønne endda med 2 mand i undertal. Det er plads til forbedringer og mere bredde i spillet, når Skanderborg den 20. januar møder BSV på udebane kl 15.30. 

Målscorer Skanderborg: Magnus Haubro 6, Magnus Taulbjerg 6, Mikkel Hansen 5, Frederik Skov 2, Lucas Eichwald 2, Oliver Juul 2, Thor Christensen 2, Jakob Villemoes 1.

Website Security Test