Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Team Esbjerg

Webredaktør, udgivet d. 21. januar, 2019

Optakt til runde 18, HTH Ligaen, Team Esbjerg – Skanderborg Håndbold, tirsdag 22/1 kl. 18.30 i Blue Water Dokken.

I denne runde går turen til Esbjerg, hvor vi skal møde et hold af international klasse og et hold, som kan bringe mange kompetencer i spil. Mon ikke det igen bliver lærerigt at lægge sig ud med Estavana Polman, Vilde Mortensen Ingstad, Sandra Toft, Kristina Liscevic eller den nytilkomne Marit Malm Frafjord? Alt sammen i en kulisse, hvor der oftest er et rigtig flot fremmøde – det bliver fedt!

I den første kamp fik vi en ordentlig lektion i, hvorledes en kontrafase skal skrues sammen. Netop den oplevelse og de erfaringer har efterfølgende dannet baggrund for meget af den returløbstræning, vi har lavet, og som stadig er et fokuspunkt. Det bliver derfor spændende at se, om vi har fået flyttet os på denne parameter og kan barbere et par kontramål af Esbjerg.

Vi møder i de næste par kampe hold af en helt anden støbning og kaliber, end de foregående, men oven på de seneste gode præstationer og pointhøst mod hold, som ligger over os, tager vi selvfølgelig en god omgang selvtillid med ind i kampene. En god omgang selvtillid er formentlig ikke helt nok, men lad os se, om vi ikke kan drille Esbjerg et par ømme steder.

Vi ønsker dommere, Team Esbjerg og tilskuere en rigtig god kamp!

// Kristian Danielsen

Website Security Test