Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Naboopgør mod United

Webredaktør, udgivet d. 18. januar, 2019

Optakt, HTH Ligaen, Skanderborg Håndbold – Aarhus United, lørdag 19/1 kl. 15.00 i Fælledhallen

Vi er landet igen efter en god, men lang, tur til Nykøbing i sidste uge og glæder os nu til at tage imod vores naboer fra Aarhus United i vante rammer.

United har spillet et flot efterår og er lige påbegyndt en vigtig periode med sejr over EH Aalborg, og hvor de møder mange af holdene udenfor top 8. Hvis de kommer igennem positivt, kan de snart konsolidere deres fortjente slutsspilsplads.

De to hold har et stort kendskab til hinanden, hvor vi nu igennem en årrække har haft faste samtræninger, og der er både stærke venskaber og er spillet et utal af kampe, hvor mange har mødt hinanden i løbet af deres karriere. Der venter derfor en kamp, som begge hold rigtig gerne vil vinde, hvor pointene selvfølgelig er vigtige for begge hold, men håneretten, når vi mødes torsdag til træning, fylder nok mere for en stund.

 På United-holdet har specielt højreback Celine Lundbye udmærket sig i efteråret, men de gode præstationer er kommet i hus igennem aggressivt forsvarsspil, en velspillende Ditte Vind i målet, og udover Celine Lundbye i bagkæden popper Helena Elver og Simone Petersen også op med godt spil.

Vi synes, vi er kommet godt ud til 2. halvdel af sæsonen, og vi bruger mange kræfter og har stort fokus på at forsøge at bygge videre på det gode spil. Vi glæder os til at byde United op til dans og håber igen, mange vil kigge forbi og støtte pigerne – det er ikke gået ubemærket hen, at vi ser flere og flere i hallen! Lad os alle gøre en masse for at få et godt naboopgør og en masse god stemning – vel mødt!

Der er gratis entré!

 Vi ønsker dommere, Aarhus United og tilskuere en rigtigt god kamp!

 // Kristian Danielsen

Website Security Test