Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Ligaens nr. 1 på besøg

Webredaktør, udgivet d. 29. januar, 2019

Optakt Skanderborg Håndbold – Odense Håndbold, onsdag 30/1 kl. 19.30 i Fælledhallen.

 I dagens opgør tager vi imod HTH Ligaens nummer 1, Odense Håndbold, som jeg også har svært ved at se ikke skulle ende som vinder af ligaen til marts. Vi skal op imod en lang række landsholdsspillere og møder en udfordring af international klasse. Vi så i Esbjerg-kampen, at det kræver en vis portion frygtløshed at udfordre de her topforsvar og deres fysik. Vi kan hurtigt komme til at løbe ind i en fysisk mur, og det bliver derfor en afvejning af at bruge hovedet, og hvornår der skal investeres maksimalt i duellerne.

Der venter naturligvis en kæmpe opgave, men samtidig er de her kampe mod de helt store tophold også blevet lidt specielle for os, da vi hele tiden prøver at tillære nogle af alle de små internationale kneb, som pigerne får mærket på egen krop. Vi glæder os som altid og vil arbejde ihærdigt med at lave en god præstation på en masse parametre, måske stresse Odense lidt, og håber på, vi sammen med jer kan lave en god ramme om en fed håndboldkamp.

Vi ønsker dommere, Odense Håndbold og tilskuere en rigtigt god kamp!

// Kristian Danielsen

Website Security Test