Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Heldagsudflugt til Falster

Webredaktør, udgivet d. 8. januar, 2019

Optakt runde 16, HTH Ligaen, Nykøbing F. Håndbold – Skanderborg Håndbold, onsdag 9/1 kl. 19.30 i Power Arena Nykøbing F.

Der venter en længere heldagsudflugt, når vi i denne runde gæster Falster og Nykøbing Falster Håndbold. Det er sæsonens tredje opgør mod de gulblusede, hvor de to første opgør har været intense, men er endt med nederlag til os. Vi møder et utrolig formstærkt hold, idet de mellem jul og nytår, meget flot, hentede Santander-pokalen hjem og ligeledes er placeret på HTH ligaens 2. plads. De er dog lige kommet hjem med et nederlag i EHF-cuppen mod et fysisk og hårdt spillende rumænsk hold i en voldsom hal.

Pokalen kom i hus via utrolig godt håndværk, med godt forsvarsspil, effektive kontraer og generelt en kollektiv indsats med få tekniske fejl. Dertil er det erfaringsmæssigt svært at spille i Power Arena, da denne ofte er fyldt med meget engagerede gule fans. Den bliver en interessant oplevelse for vores unge spillere.

Vi kommer til kampen med en god portion selvtillid efter en flot kollektiv indsats og sejr over TTH Holstebro i weekenden, og vi vil forsøge at viderebringe de gode takter. Nøglen bliver at få åbnet NFH’s tempofyldte forsvar og komme retur, så vi kan undgå for mange kontrascoringer imod os, som de har lavet for mange af i vores første opgør. Vi skal op på den helt store tempomæssige klinge og glæder os til opgaven.

Vi ønsker dommere, NFH og tilskuere en rigtigt god kamp!

 // Kristian Danielsen

Website Security Test