De uovervindelige
Sportschefens optakt Skanderborg Håndbold-Odense HC, Onsdag 30/1 kl. 19.30 i Fælledhallen
Efter 18 kampe i HTH Ligaen er Odense Håndbold stadig ubesejret, så det er en ordentlig mundfuld der venter Skanderborg Håndbold i aftenens kamp.
Med 10 landsholdsspillere på holdkortet siger det sig selv, at vi ikke kan matche Odense Håndbold, men det kan vi så alligevel, for vi kan være mere parate end dem, vi kan udvise en større vilje til at ville vinde de enkelte dueller, vi kan løbe hurtigere – hvis vi tyvstarter 😊 og så kan vi spille over evne. Så måske vi alligevel kan overraske Odense.

Vi nyder stadig de seneste to hjemmesejre mod først TTH Holstebro og forrige lørdag mod Aarhus United, og det har bekræftet os i, at vi har et fantastisk hold, med kompetencer til at spille håndbold på et meget højt niveau.
At vi efter 18 runder med 12 point, stadig er placeret på 10. pladsen i HTH Ligaen, vidner om at det ikke er en tilfældighed. Når man ved hvor seriøst og systematisk trænere og spillere, hver eneste dag arbejder med de små marginaler i håndboldspillet, så er hver eneste point fuldt fortjent.

En speciel velkomst til Suzanne Bækhøj og Bo Rudgaard, som begge har flere år i Skanderborg Håndbold på deres CV
Hjemmekampe:
Næste hjemmekamp bliver igen på Fælleden, når vi onsdag den 13. februar kl. 19:30 møder de regerende danske mestre København Håndbold.
Til sidst er der kun at ønske tilskuere, Odense Håndbold og dommere en rigtig god kamp. Der er gratis entré!
Henrik Lyngby,
Sportschef – Ligadamer