Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Kvartfinaletid

Webredaktør, udgivet d. 18. december, 2018

Onsdag aften gælder det for en stund IKKE Herre Ligaen, hvor vi kæmper for sæsonens helt store mål med at nå slutspillet for første gang, men derimod Santander Cup hvor der nu blot er en sejr til deltagelse i Final4 til marts i Boxen i Herning.

Sportschef Torben Væver

Vi slutter nu december måned af med 2 hjemmekampe på 4 dage. Først Nordsjælland i Santander Cup kvartfinalen og på lørdag mod KIF i Herre Ligaen. Det er klart at vi gerne vil med til Final4, som vi kun har deltaget i en gang før for 6 år siden. Det giver da en fantastisk branding af klubben og også en gylden mulighed for at bygge videre på den håndboldfeber der er brudt ud i og omkring Skanderborg. Men når det er sagt så er sæsonens helt store mål at komme med i slutspillet og der har vi bragt os i en fin position hvor vi minimum er 7 point foran 9. pladsen når vi går på den lange VM pause efter på lørdag.

Pokalkampe har altid deres helt eget liv og der skal man ikke kigge så meget på stillingen i ligaen. Knald eller fald kampe er noget helt andet, hvilket vi om nogen kender til i Skanderborg, efter mange års deltagelse i op/nedrykningsspillet. Begge hold kan jo smide alt overbord og give den fuld gas imorgen og det er jeg også overbevist om vil ske. Der har været stor interesse for kampen længe og det bliver helt sikkert en fantastisk kulisse som venter begge hold i Orangeriet imorgen.

For os er Santander Cup en ekstra oplevelse og et dejligt ekstra krydderi som afbræk for den lange liga sæson, og selvfølgeligt vil både spillere og klub gerne blive en del af det nye setup i Boxen. 

Som sagt så skal man ikke kigge for meget på tabellen imorgen, for begge hold vil gå ind til kampen med en anden dagsorden når det er knald eller fald modellen. Gæsterne fra Nordsjælland har haft en svær sæson med mange marginaler imod sig, senest i sidste runde hvor de tabte kampen efter tid på et straffekast mod Lemvig, så det er helt sikkert 16 sultne spillere plus trænere der ankommer til Orangeriet imorgen. Omvendt har vi en del at revanchere efter en offensiv mindre god kamp i Århus og jeg er sikker på at spillerne gerne vil vise hjemmepublikummet at det var en enlig svale med så mange afbrændere.

Vi glæder os rigtigt meget til at åbne dørene til Santander Cup kvartfinale onsdag aften, og vi glæder os også rigtigt meget til at byde velkommen til vores legender i Club 100, der alle er inviteret til årsmøde med spisning i vippen inden kampen.

Vel mødt til hjemmekamp kl. 18.30

Der er som sædvanlig BUFFET i restaurant Fælleden fra 17.00 – hvor der godt kan blive lidt trangt grundet byrådsmøde i den tilstødende byrådssal.

Sådan så banneret ud sidst vi deltog i Final4 2013 i Århus
Website Security Test