Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

KIF på besøg

Webredaktør, udgivet d. 21. december, 2018

Lørdag kl. 14.15 slutter vi kalenderåret 2018 af med endnu en hjemmekamp i Orangeriet. Denne gang er det KIF Kolding der kommer på besøg og der er lagt op til en rigtigt spændende kamp at gå på juleferie med.

Morgendagens gæster har haft en blandet sæson der spænder lige fra imponerende udebanesejr i Skjern til store nederlag i Nordsjælland og på Bette Balkan. Holdet startede ud med konsekvent at praktisere den forhadte 7 mod 6 taktik i stort set samtlige minutter, men har sidenhen skiftet til den mere traditionelle 6 mod 6.

De tidligere mangefoldige Danske Mestre har haft en lidt turbulent sæson og truppen er smal, men til gengæld bygget op af profiler på alle pladser i startopstillingen. Mattias Thynelll og Kasper Irming er de 2 helt store billethajer på denne sæsons udgave af KIF Kolding og også de 2 mest scorende med hhv 84 og 90 scoringer, hvilket placere begge skytter i top 12 på herre ligaens topscoreliste.

På mange områder er det 2 modsætninger der mødes i Orangeriet imorgen, for i modsætning til morgendagens gæster har Skanderborg anno 2018/2019 levet på den store bredde og kendetegnet har været mange forskellige spillere der har slået til i forskellige kampe.

Det første opgør i sæsonen mod KIF Kolding endte uafgjort 26-26 i en kamp hvor vi var det mest tilfredse hold efter slutfløjtet. Man kan vel sige at begge hold kommer efter revanche imorgen og vi glæder os til at sige velkommen til de tidligere grønne, Andreas Væver og Kasper Irming til opgøret. Martin Mauer Larsen skiftede også til KIF Kolding før denne sæson, men har desværre været ude med dårlig ryg det meste af sæsonen og er formodentligt ikke med på holdkortet imorgen.

Vel mødt i Orangeriet lørdag kl. 14.15 – lad os få sluttet året godt af før den lange VM pause. Der har igen været godt gang i billetsalget og vi håber på endnu en rigtig festlig og spændende eftermiddag på Fælleden.

Website Security Test