Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U18 pigerne klar til ligaen

Tom Kristensen, udgivet d. 19. november, 2018

U18-piger 1. division: Skanderborg Håndbold – Randers HK 30-25 (14-13)

Slutcifrene for kampen giver ikke det hel rigtige indtryk, for i det meste af kampen stod de to hold meget lige, dog hele tiden med Skanderborg i front.
Alligevel slutter kampen med samme cifre som den første kamp i Randers, hvor man sad med følelsen af, at Skanderborg var overlegne.

”Det blev igen en rigtig fin præstation fra vores side, der heldigvis gav 2 point til kontoen”, sagde træner Peter Jagd efter kampen. ”Kampen er tæt hele vejen, hvor vi først får slået det afgørende hul med 2-3 minutter tilbage. Det skyldes dels Randers’ gode forsvarsspil men også deres meget fine skytter.
Hen ad kampen får vi dog løst situationerne, i det der endte med at blive en mere taktisk affære end tidligere. Vi må nemlig undervejs gå over til nogle alternative konstellationer – dels fordi vi havde svært ved at finde timingen og balancen i begge ender af banen, og helt oplagt også fordi Julie udgår med en skade under opvarmningen. En opgave som dog både Schmidt og Schelde løser rigtig fint.
Spillerne skal også have ros for at holde hovedet koldt, for da Randers udligner til 22-22 med ca. 10 minutter tilbage, giver spillerne den bare en ekstra skalle, får skærpet koncentrationen og bliver ved at spille efter aftalerne. Det var helt afgørende for vores 5-målssejr,” slutter Peter.

Skanderborgs mål blev scoret af:
Christina Pedersen 7, Maria Pedersen 6, Majken Hedegaard 6, Emilie Jäger 4, Sofie Schelde 3, Maria Schmidt 2, Josefine Thorsted 1 og Ida Gerdes 1

Website Security Test