Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U18 pigerne fortsætter sejrstime

Tom Kristensen, udgivet d. 20. november, 2018

U18-piger 1. division: TTH Holstebro Ungdom – Skanderborg Håndbold 19-29 (9-15)

Det stod ret hurtigt klart for alle i Gråkjær Arena denne søndag sene eftermiddag, at det nok ikke var den store overraskelse, der ville komme i dagens kamp.
Skanderborg bragte sig hurtigt foran i kampen, hvor alle spillere bød godt ind.

”Vi fik to fine point i Holstebro,” sagde træner Peter Jagd efter kampen. ”På trods af en generelt lav-intens kamp kan vi alligevel se tilbage på en kamp, hvor vi får spillet godt angrebsspil mod deres offensive forsvar. Tæt på hver eneste gang vi spillede med lidt fart, kom vi til gode chancer – uanset om vi så sætter dem i målet eller ej. Det er for mig et tegn på, at vi er nået langt med vores angrebsspil, og nu har lavet hhv. 30 og 29 mål mod alternative forsvarsformationer de sidste to kampe.
En stor ros skal også lyde til alle fire fløje, der var skarpe i alle spillets facetter. Sammenlagt kan de noteres for hele 13 scoringer, der absolut er bidragende til vores sejr,” slutter en tilfreds U18-pigetræner.

Næste kamp er mod puljens overraskelse Aars HK, som har hentet point mod bl.a. Viborg, Aalborg og Holstebro. Kampen spilles i Fælledhallen på søndag kl. 15.40.

Skanderborgs mål blev scoret af:
Sofie Schelde 5, Maria Schmidt 4, Emilie Bech 4, Majken Hedegaard 3, Christina Pedersen 3, Josefine Thorsted 3, Emilie Jäger 3, Caroline Rønnow 3 og Ida Gerdes 1

Sofie Schelde blev topscorer med 5 mål

Website Security Test