Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U18 drengene vandt på legendarisk udebane

Tom Kristensen, udgivet d. 19. november, 2018

U18 drenge 1. division: TM Tønder – Skanderborg Håndbold 24-29 (11-16)

Den legendariske Hal 2 i helvede i syd dannede rammen om opgøret mod Tønder, dog var Hal 2 i dag lidt mere stille end man er vant til. De rødblusede var klar fra start til at byde op til kamp og kom hurtigt foran med et par mål, de grønblusede fik stille og roligt gang i spillet og fik kontakt ved 6-6, siden da blev der aldrig spænding om sejren. Den sidste del af første halvleg bød på mange flotte mål, specielt på venstre fløj var Mads Sejrsen i hopla med flere flotte gennembrud, samtidig stod vi stærkt defensivt med flere store redninger af Jonas Bang, hvilket blev udnyttet med hurtigt spil fremad banen. Pauseføringen blev på 16-11. Tønder er et hold, som gerne vil spille en gang frisk og hurtigt bold direkte mod mål, stor ros til Tønder for deres indstilling igennem hele kampen. Skanderborg holdets bedre fysik kom til udtryk i første del af 2. halvleg og forspringet blev udbygget til en føring på 23-15 midtvejs. Herefter blev der byttet mål resten af kampen, dels fordi de grønblusede begyndte at sjuske og ikke helt holdte den gode attitude fra den første del af kampen. Kampen blev dog vundet sikkert med 29-24 og Bus Peder måtte på vindertur til Fleggaard, hvor der blev jule shoppet. Samtlige spillere kom på scoringstavlen. U18 drenge er forsat ubesejret efter 9 kampe, dog mangler de forsat et enkelt point i de sidste 3 kampe for at være helt sikker på liga efter jul

Målscorere: Mads Sejrsen 5, Magnus Haubro 4, Oliver Juhl 4, Magnus Taulbjerg 4, Thor Christensen 3, Lukas Eichwald 3, Jakob Villemoes 2, Mikkel Hansen 2, Benjamin Østermark Jørgensen 2
Redninger: Jonas Bang 10 / 45% & Tobias Nordahl 5 / 29 %

Website Security Test