Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U16D-2003 vandt sikkert over bundproppen

Tom Kristensen, udgivet d. 19. november, 2018

U16D 1. Division: Hørning Håndbold (SHEA 03) – Fredericia HK 27-15 (13-10)

Hvis man kan snakke om fænomenet ”en rigtig fredagskamp” så var det i hvert fald sådan at første halvleg udartede sig. De første 30 min. var præget af tekniske fejl, mangel på skarphed i afgørende situationer og det gjorde at Fredericia kunne følge med drengene. De sidste ti min. trækker SHEA 03 drengene fra og går til pause med en føring på 13-10.
2. halvleg starter med flere udvisninger til begge hold, og denne periode var SHEA 03 klart bedst til at komme igennem. Derfor var kampen reelt afgjort midt i halvlegen hvor føringen var på 21-13, skabt ved et kontant og hårdt arbejdende forsvar, en målmand der (igen i dag) lå med en redningsprocent over 50%, samt flere nemme kontra scoringer, hvor specielt Magnus Meldgaard nød godt af præcise afleveringer fra Julius.
Kræfterne var væk hos Fredericia, hvilket gav en pæn sejr på 27-15, og drengene kunne holde modstanderen fra at score de sidste 10 minutter af kampen.
Kampen var stort set en kopi af første kamp mod Fredericia, hvor resultatet blev 28-16. En tæt start på kampen efterfulgt af et større og større forspring til SHEA 03, så måske denne viden fra første kamp, gjorde at koncentrationen ikke var på 100% da dagens kamp startede. Drengene efterlod et positivt indtryk for dagens præstation, hvor hele ni forskellige spillere kom på scoringstavlen.
Holdet spiller igen tirsdag 20/11 kl. 19.15 på hjemmebane, hvor SHEA 03 har trukket VIES i pokalturneringen.
Målscorer: Nicolai Skytte 8(2), Magnus Meldgaard 6, Markus Ranzau 4, Hjalte Thorpstrup 2, Sebastian Frandsen 2, Villads Nyholm 2, Benjamin Høegh 1, Frederik Krøl Larsen 1, Søren Sørensen 1.

Magnus Meldgaard scorede 6 gange for Skanderborg

Website Security Test