Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Turen går til Bette Balkan

Webredaktør, udgivet d. 14. november, 2018

Torsdag aften spiller Skanderborgs herrer på udebane på den nok så berømte Bette Balkan, når Mors-Thy venter i spillerunde nummer 12 i årets liga.

Og der er udsigt til et spændende opgør mellem 2 hold der begge har haft vind i sejlene den seneste periode. Mors-Thy er endeligt kommet igang efter en rigtig svær start på sæsonen med nederlag i de 8 første spillerunder. Det hele vendte i 9. runde i Århus hvor morgendagens værter fik hevet et enkelt point med hjem, og derfra er det blevet til 2 sejre i de 2 seneste kampe mod KIF og senest Sønderjyske. Specielt sejren ude over Sønderjyske aftvinger respekt hos cheftræner Nick Rasmusen.

Det ser ud til at Mors-Thy langt om længe har fundet melodien og jeg er ganske imponeret over det de leverede i Sønderborg i sidste uge. De har fået gang i deres normalt stærke bagkæde med Dahlin og Toft og også unge Mads K. Andersen har vist sig stærkt spillende på det sidste. Mors-Thy er absolut ikke rækkens dårligste hold og de skal nok kravle højere op i rækken sm sæsonen skrider frem, men vi har nu ikke tænkt os at det skal blive imorgen at de skal tilføre flere point til kontoen.

Holdet var jo snublende tæt på slutspillet sidste år og har skiftet minimalt ud, så jeg er fuld af fortrøstning på deres vegne.

Vi drager til Thisted imorgen med masser af tro på os selv efter vores fine sæsonstart og jeg fornemmer at drengene stadig er 110% koncentrerede og fokuserede på trods af den stigende interesse om vores hold de seneste uger. Desværre blev Frederik Iversen skadet i GOG kampen og han er definitivt ude af truppen til kampen, og det kan give liga debut til U18 spilleren Frederik Skov, som er indlemmet i truppen op til kampen. Til gengæld har vi Marcus Mørk med for fuld styrke igen.

Vi har i modsætning til sidste sæson præsteret godt i mange udebanekampe i denne sæson og det agter vi at fortsætte med imorgen. Det er altid en fornøjelse at spille foran det medlevende publikum på Bette Balkan og vi glæder os rigtigt meget til at komme i kamp igen.

Vi har rigtigt meget fokus på at bibeholde den gode defensive stime vi er kommet ind i og det er der nøglen til point ligger for vores vedkommende.

Kampen fløjtes op kl. 19.30 og kan flges på TV2 Sport med optakt allerede fra kl. 19.00.

Website Security Test