Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Spændende periode i vente

Webredaktør, udgivet d. 19. november, 2018

Der er næsten på dato en måned til spillerne går på jule og landsholdsferie og der venter en utrolig vigtig periode med mange kampe for Skanderborgs herrer.

Sportschefen godkender da også vores fine sæsonstart men gør også opmærksom på at sæsonen endnu er lang og intet er afgjort.

Selvom vi har sidste uges blackout i Thisted i frisk hukommelse, så kan vi være tilfredse med vores sæsonstart. Jeg syntes ikke vi må sammenligne med sidste sæson, som vi i stor grad fik ødelagt af skader på vitale pladser allerede inden sæsonen gik igang, men vi er absolut tilfredse. 

Vi mangler kun af møde BSV i første runde af ligaen, så har vi mødt alle hold een gang, men af uvisse årsager så skal vi først møde TTH som vi mødte i sæsonåbningen, inden vi kan lukke første halvdel af sæsonen af med endn en hjemmekamp mod BSV næste onsdag.

Vi står for os med et stramt program den kommende måned med 7 kampe, som alle naturligvis er vigtige for vores sæson. Vi står overfor en rigtig hård cocktail bestående af TTH, BSV og Aalborg i de 3 kommende kampe, og det er vigtigt at vi fokusere på en opgave af gangen. I december venter også en kvartfinale i Santander Cup som vi rigtigt gerne vil vinde og kvalificere os til Final4 i Boxen til Marts.. 

Vi kommer nu ind i en fase hvor spillerne begynder at blive slidte og sådan er det rundt i alle 14 ligaklubber. Skader og træningstilstand bliver en meget afgørende faktor i den kommende måned og jeg tror på at vores gode fysiske setup med Thomas Coortebeck som fysisk træner og vores satsning på sundhedsområdet med store investeringer i behandlingsudstyr på vores egen “klinik” på Fælleden og dygtige fysser i form af Kathja Rasmusen og Line Lehmann, kan være med til at give os en fordel når alle nu for alvor begynder at blive rigtigt trætte i den hårde december måned.

15 point i de første 12 kampe er bestemt godkendt men vi skal have for øje at vi stadig skal hente mindst 10 point før vi kan føle os nogenlunde sikre på at kunne bryde igennem slutspils-muren, og der er der altså 5 gode ligahold der ikke har formået indtil nu i denne sæson. Så vi glæder os over status efter de første 12 kampe, men beholder begge ben på jorden og tager en kamp af gangen. Skader kan pludseligt vende op og ned på meget og vi kunne i GOG kampen se hvor lidt der skulle til for at det gik galt for Frederik Iversen, der er ude indtil februar. U18 spiller Frederik Skov var indlemmt i truppen, men også han kom til skade i weekenden og brækkede anklen, så han får desværre ikke chancen for at udfylde hullet efter Frederik Iversen den kommende måned. 

Opbakningen på vores hjemmebane i Orangeriet på Fælleden bliver af afgørende betydning. Vi så hvad en fyldt hal i sidste hjemmekamp mod GOG gjorde ved spillerne og hvis den opbakning fortsætter når der ikke er gratis entre, så er jeg overbevist om at vi når sæsonens store mål og kvalificere os til slutspillet. Hele projektet Skanderborg Håndbold Liga Herre har behov for at vi fylder hallen og det håber jeg virkeligt at vi kan fremadrettet. Vi har haft en 25% fremgang på tilskuer siden i denne sæson og det må meget gerne stige yderligere resten af sæsonen.

Og der bliver rig lejlighed til at vise sin støtte til drengene på banen den kommende måned, med 5 hjemmekampe mod TTH, BSV, Lemvig, Nordsjælland og slutteligt KIF den 22/12.

Første slag er på onsdag mod TTH Holstebro og onsdagen efter er der arvefjendeopgør af bedste skuffe mod BSV. Det bliver ikke meget bedre og hele truppen glæder sig til igen at byde velkommen i Orangeriet onsdag aften kl. 18.30.      

Website Security Test