Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat Mors-Thy

Webredaktør, udgivet d. 15. november, 2018

Mors-Thy Håndbold – Skanderborg Håndbold 26-22 (9-12)

Efter 5 sejre i træk måtte vi i dag erkende at stimen blev brudt på udebane mod Mors-Thy Håndbold. Det blev en mærkværdig kamp set med Skanderborg briller. Første halvleg var i princippet godkendt med en pause føring på 12-9, men det var udelukkende med baggrund i en formidabel forsvarsindsats. Angrebsspillet var bestemt ikke noget at skrive hjem om men vi fik omvendt heller ikke mange mål imod os i den anden ende. Kristoffer Laursen var stærk bag et fantastisk forsvar. Vi fik skabt en 6-2 føring allerede efter 9 minutter og vi fastholdt 3-4 måls forspring gennem hele halvlegen.

De sidste 30 minutter blev til gengæld en nedtur af dimensioner og er med flere længer den dårligste halvleg vi har præsteret i denne sæson. Efter 33 minutter havde vi ellers udbygget føringen til 15-10 men herfra gik alt i sort for vores drenge. En 2 minutters udvisning til Mads Kalstrup blev startskuddet til et Mors-Thy comeback af de helt store, som betød en periode på 14 minutter hvor hjemmeholdet vandt 10-2. Der var ganske enkelt intet der ville fungere for drengene de sidste 25 minutter af dagens opgør, som blev præget af et utal af tekniske fejl og dårlige afslutninger.

Vi har i denne sæson profiteret af at have en fantastisk bredde med 6 fuldgode bagspillere til rådighed, men når alle 6 spiller deres absolut dårligste halvleg på samme tid, så hjalp vores normale gode bredde desværre ikke noget i dag.

Sådan er sport og det er vel i grunden derfor sport er fascinerende, at alt er uforudsigeligt og yderst omskifteligt. Men når det er sagt så står det stadig som en gåde at vi kunne synke så dybt de sidste 25 minutter af opgøret.

Bette Balkan vågnede for alvor op på samme tid som vi faldt hen, og det var en imponerende støj kulisse som de før omtalte sidste 25 minutter blev afviklet under, med et medlevende publikum og en speaker tæt på falset. Jo Bette Balkan levede til fulde op til sit ry i dag.

Et slag er tabt og et nyt skal vindes når vi får besøg af TTH Holstebro på onsdag kl 18.30 i de hjemmevante rammer på Fælleden.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Jonas Samuelsson 5, Morten Balling 4, Mads Kalstrup 3, Marcus Mørk 3, Lars Skaarup 2, Cornelius Kragh 2, Nikolaj A. Nielsen 1, Kristian Bonefeld 1, Mathias Bitsch 1.

Målscorer Mors-Thy Håndbold:

Søren Nørgaard 7, Marcus Dahlin 4, Mads Andersen 4, Erik Toft 4, Allan Toft 3, Lasse Pedersen 2, Stefan Nielsen 1, Asbjørn Madsen 1.

Website Security Test