Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Årets sidste hjemmekamp

Webredaktør, udgivet d. 2. november, 2018

Optakt HTH Ligaen, Skanderborg Håndbold – Ajax København, lørdag 03/11 kl. 15.00 i Fælledhallen

Så er det blevet tid til årets sidste hjemmekamp, hvor vi skal byde velkommen til gæsterne fra Ajax København. Ajax er ligesom os selv spået til at skulle slås om de nederste pladser i tabellen, og selvom Ajax-mandskabet egentlig har spillet en del tætte kampe mod de fleste hold, så er det kun blevet til en flot uafgjort mod Aarhus United, og de må se sig selv på en sidsteplads i tabellen.

Ajax-mandskabet minder på mange måder om os selv, hvor kollektivet og det hurtige spil skal bære holdet igennem i ligaen. Det kan man også se, hvis man sammenligner statistik på de to hold. Her har begge hold i snit scoret 21 mål pr. kamp, mens der i snit lukkes 27 mål ind. Derudover roder begge hold rundt i den kedelige ende af listen med tekniske fejl, hvor vi desværre stadig fører med 177 tekniske fejl i alt, mens Ajax ligger lige under med 171 fejl. Et snit på omkring 16 per kamp, hvilket er alt for højt på liganiveau og et element, vi i hvert fald arbejder på at nedbringe markant. Jeg tror derfor, der venter endnu et intenst opgør – nok præget af lidt nerver og tekniske fejl, men sikkert med en utrolig fight fra begge hold.

Hos Ajax synes jeg, man skal holde øje med bagspillerne Stine Nørklit og Cecilie Woller, som begge virkelig kan spille med stor speed, og så er Anne Tolstrup på højre fløj utrolig scoringssikker.

Der er lagt op til endnu en bundgyser og kamp om vitale point for begge hold, hvor vi med en sejr kan udbygge afstanden til bunden, mens en Ajax-sejr vil bringe EH Aalborg ned på rækkens sidsteplads. Vi glæder os til endnu et bundbrag og håber på stor opbakning på lægterne. Det betyder alverden for os!

Vi ønsker dommere, Ajax København og tilskuere en rigtigt god kamp!

// Kristian Danielsen

Der er gratis entré!

Website Security Test