Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Vi tager imod Randers HK

Webredaktør, udgivet d. 4. oktober, 2018

Optakt HTH Ligaen, Skanderborg Håndbold – Randers HK, lørdag 6/10 kl. 13.00 i Fælledhallen

Velkommen indenfor til dette dobbeltarrangement med herrerne, hvor vi skal tage imod dagens modstander fra Randers HK. Randers har op til denne sæson skiftet meget ud i truppen og indhentet profiler fra både ind- og udland. Specielt har de lavet et stort scoop i at hente den svenske landsholdsspiller Jamina Roberts, som kan noget helt exceptionelt på egen hånd. Derudover er den tidligere FCM-stregspiller Sabine Pedersen tilbage efter graviditet, mens Camilla Dalby ligeledes er tilbage på håndboldbanen. Dertil er rutinerede Nina Müller og de danske Line Mai Hovgaard, Cecilie Mørch Hansen og de svenske talenter Julia Eriksson og Celine Sivertsen at finde i den komplette Randers-trup.

Randers er en svær størrelse at blive klog på, idet de for nylig sendte København Håndbold ud af Santander Cuppen på udebane, mens de var utrolig tæt på at sætte point til på hjemmebane mod Aalborg. Unægtelig tror jeg, tiden arbejder for Randers, og at de hver dag får lagt flere og flere brikker i deres puslespil – de har uden tvivl et hold, som kan nå et rigtig fornuftigt topniveau.

Vi har selv brugt landsholdspausen til lige at puste ud efter et tæt program, arbejdet individuelt, og så har vi kigget på de erfaringer, vi har gjort os i de første 6 kampe. Jeg glæder mig til at se, om vi er lykkedes med et par små justeringer hist og her i pausen. Men det bliver nu også fedt igen at komme i kamp, pausen har været god, men man er ved at være vant til, at kampene kommer som perler på en snor, så vi glæder os til at byde Randers op til dans!

Vi ønsker dommere, Randers HK og tilskuere en rigtigt god kamp!

v/træner Kristian Danielsen

Der er gratis entré, til damekampen. Billetter til herrekampen købes her på siden.

Website Security Test