Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U18D vandt over lokalrivalerne

Tom Kristensen, udgivet d. 1. oktober, 2018

U18 drenge 1 division: Århus håndbold -Skanderborg håndbold 18-24 (9-11)

Sejr efter tæt kamp.

Efter midtugens sæsonåbning var der søndag dømt lokalbrag på udebane mod Århus håndbold. Århus kom bedst fra start og der skulle gå hele 9 min før Skanderborg kom på scoringstavlen, et mix af godt målmandsspil fra Århus håndbold og knap så gode afslutninger fra Skanderborg resulterede i 4-0 føring til hjemmeholdet. Skanderborg fik endelig indstillet sigtekornet og kom efter 3-4 gode minutter på 5-4, resten af første halvleg var meget lige og temmelig rodet med en del tekniske fejl fra begge hold. Mod slutningen af første halvleg fik Skanderborg for første gang en to-måls føring og kunne således gå til pause foran 9-11.

Anden halvleg startede præcist som første halvleg med Århus som toneangivende, og Skanderborg var igen ikke helt klar fra start. I løbet af få minutter var stillingen derfor vendt på hovedet, og Århus spillede sig med hurtigt angrebsspil til føring på 15-13.

Herfra var det som om, det gik op for Skanderborgs drenge at der skulle fightes for af få point med hjem fra dagens kamp. Forsvaret var som forvandlet og der blev kæmpet for hver bold samtidig med, at Tobias Nordahl i målet virkeligt fik fat med en række flotte redninger. Angrebet hang bedre sammen, og de mange muligheder blev endelig udnyttet til scoringer, så stillingen efter 52 minutter var 18-20 til Skanderborg. Herfra så Skanderborg sig ikke tilbage og lukkede en ellers lige kamp til en sikker sejr på 18-24. Frederik Skov kronede en flot eftermiddag på fløjen med 7 mål.

Fin debut til Anton Rosekilde fra U16 holdet i fravær af de skadede stregspillere.

Målscorer: Frederik Skov 7(1), Magnus Haubro 5, Magnus Taulbjerg 4, Mikkel Hansen 3, Oliver Juhl Refsgaard 2, Lukas Eichwald 2,Jacob Villemoes 1, Anton Rosekilde 1.

Redningsprocenter: Tobias Nordahl : 54%, Jonas Bang: 40 %

Website Security Test