Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Spændende oprykkeropgør

Webredaktør, udgivet d. 26. oktober, 2018

Optakt HTH Ligaen, Skanderborg Håndbold – EH Aalborg, lørdag 27/10 kl. 15.00 i Morten Børup Hallen

Det er præcis 197 dage siden, vi her i Morten Børup Hallen kunne fejre en dobbelt oprykning med EH Aalborg – og nu er der dømt et længe ventet og spændende oprykkeropgør.

Begge mandskaber har skiftet lidt ud, men basen på begge hold er intakt. Hos Aalborg er det profilerne bagspillerne Line Larsen, Julie Jensen og den tidligere Skanderborg-spiller Laura Damgaard, som trækker et stort læs. Specielt har vi en rigtig dårlig historik i kampene mod Laura, hvor hun har scoret uhyggeligt mange mål. Vi må se, om tredje gang bliver lykkens gang i forsøget på at holde hende på et fornuftigt niveau.

Jeg glæder mig især til at se, hvordan de to hold håndterer at spille en kamp, hvor begge hold har stort set samme præmisser, har et stort kendskab til hinanden, og hvordan det tackles, at denne kamp har været på begges blokken fra sæsonstart. Jeg synes, vi har fået et godt udbytte af det halve år – vi har tillært os en del ligaerfaring, og flere spilelementer begynder at være konkurrencedygtige på liganiveau, hvilket har givet os både vigtige point, men også tro på at vi er på rette vej.

Jeg er ret sikker på, vi bliver vidne til en utrolig intens kamp, og hele paletten af værktøjer indenfor en god håndboldpræstation skal vendes og drejes. Jeg håber på stor opbakning på vores gamle hjemmebane, og at alle grønne vil være med til at give os den ekstra X-faktor og procenter, som gør, at vi kan trække os sejrsrigt ud af kampen!

Vi ønsker dommere, EH Aalborg og tilskuere en rigtigt god kamp!

v./Træner Kristian Danielsen

Der er gratis entré!

Website Security Test