Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Referat Skanderborg-Sønderjyske

Webredaktør, udgivet d. 1. oktober, 2018

Skanderborg Håndbold – Sønderjyske 25-31 (11-14)

Der var lagt op til et ordentligt slagsmål blandt 2 hold der begge har drømme og ambitioner om at rykke op i tabellen i denne sæson. Sidste sæson endte de 2 hold á point, men begge under Top 8 stregen og begge klubber har fået en anstændig start på sæsonen med hhv. 5 og 6 point i de første 5 runder.

Det er ligeledes 2 hold der kender hinanden særdeles godt og vi må nok erkende at gæsterne fra Sønderjyske var dem der havde læst bedst på deres lektier inden aftenens opgør, der nu sender Sønderjyderne 3 point foran vore egne. Men med til historien hører også at vores drenge brændte et uhørt stort antal chancer, hvoraf rigtigt mange af dem var særdeles store. Thorsten Fries og Kristian Pedersen vandt målmandsduellen med hele 18-9, og det var et godt billede på hvor ineffektive vore angribere var i forhold til de lyseblå fra Sønderborg.

Gæsterne var efter 5 minutter i front med 4-1, hvor vi allerede havde misbrugt 4 forsøg på Kristian Pedersen, der vogtede gæsternes mål før pausen. Midtvejs havde gæsterne bragt sig foran 10-5 men det virkede som om at Skanderborg defensiven fandt bedre ind i kampen som minutterne gik. Pausestillingen endte på 14-11 som ikke var nogen uoprettelig katastrofe, men effektiviteten SKULLE højnes betragteligt efter pausen.

Skanderborg kom da også ud med mere ild i øjnene og Cornelius Kragh hamrede resolut den første afslutning i mål efter 31 minut, men ryste Sønderjyderne kunne vi desværre ikke. Vi fightede godt men der var alt for mange tekniske fejl og brændte chancer og forsvaret fik desværre heller aldrig rigtigt fat i de sidste 30 minutter.

Midtvejs i halvlegen kom den chance vi ventede på. Vi fik reduceret til 22-23 med 14 minutter igen, og de efterfølgende 3 minutter havde vi en håndfuld chancer for at udligne og også rigeligt med forsøg til at bringe os foran i kampen. Det skete desværre aldrig for de grønne stod nærmest i kø for at brænde chancer på en velspillende Thorsten Fries i gæsternes mål.

De sidste 10 minutter blev en håbløs jagt på at få indhentet gæsternes voksende føring, og det kostede i den anden ende hvor Sønderjyske klogt udnyttede vores fejl til sikre kontrascoringen i den anden ende.

Bedste Skanderborg spiller var uden sammenligning Mathias Bitsch der kom ind efter pausen og lavede 6 mål, men desværre var det ikke nok i dagens opgør.

Et vigtigt slag blev tabt, et nyt skal vindes på lørdag kl. 15.00. TMS Ringsted kommer på besøg og der er gode chancer for at det er en flot rigtigt revanchelystne Skanderborg drenge der gerne vil have de sidste 2 præstationer vasket af.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Mathias Bitsch 6, Cornelius Kragh 5, Morten Balling 5, Jonas Samuelsson 3, Lars Skaarup 2, Kristian Bonefeld 2, Morten Kirk Olesen 1, Marcus Mørk 1.

Målscorer Sønderjyske:

Mikkel Møller 9, Chris Holm Jørgensen 6, Arnar Halfansson 6, Aaron Mensing 5, Christian Jensen 2, Rasmus Bertelsen 1, Frederik Børm 1.

Website Security Test