Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Verdensstjerner til Fælleden

Webredaktør, udgivet d. 14. september, 2018

Optakt runde 5, HTH Ligaen, Skanderborg Håndbold – Team Esbjerg, lørdag 15/9 kl. 15.00 i Fælledhallen

For første gang i denne sæson er det tid til at byde velkommen til en af de formodede bejlere til det danske mesterskab. Dagens gæster fra Team Esbjerg er draget hertil med et klassemandskab, hvor de på næsten alle positioner kan stille med både danske og udenlandske landsholdsprofiler. I startopstillingen vil vi formentlig opleve Sandra Toft, Estavana Polman, Vilde Ingstad, Line Jørgensen og energifyldte Kristina Liščević.

Kampen bliver lidt speciel for Sofie Blichert-Toft, som op til denne sæson udskiftede Esbjergtrøjen med vores grønne – hun er med garanti klar til at drille sine gamle holdkammerater!

Det bliver sjovt at blive testet af mod nogle af de bedste og få en smagsprøve på, hvad der venter, hvis vi skal drille de store piger i klassen. Vi har opstillet en række situationer, vi vil forsøge at lykkes med – om det er nok til en sejr, må tiden vise, men Esbjerg får det ikke let, og vi skal kunne tage nogle lyspunkter med fra kampen.

Vi ønsker dommere, Team Esbjerg og tilskuere en rigtigt god kamp!

v/Træner Kristian Danielsen

Kampsponsor er AVK

Der er fri entré og i pausen er der lodtrækning om en lækker rød regnfrakke fra det lokale tøjfirma Cero Etage.

 

Website Security Test