Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U18D vandt første kamp

Tom Kristensen, udgivet d. 27. september, 2018

U18 Drenge 1. Division HC Midtjylland – Skanderborg 27-31 (13-18)

U18 sæsonen i gang med en rodet sejr
Sæsonens første U18 Drenge kamp blev skudt i gang i højt tempo, da Skanderborg mødte HC Midtjylland på udebane. Midtjylland lagde en meget offentlig linje i forsvaret, som Skanderborg til en start udnyttede med velspillede gennembrud på kanterne. I denanden ende virkede Midtjylland også velforberedte og var gode til at finde hinanden.
Ikke mange minutter var spillet, før Skanderborgs streg Thor Christensen, der i sommer deltog ved U18 EM i Kroatien, måtte udgå med en skulderskade. Uden forsvarskrumtappen var det grønne forsvar lidt udfordret, da Midtjyllands stærke streg Sasser Sonnvar i total topform. Skanderborg fik dog stille og roligt fundet en vis rytme og kunne øge sin føring til halvlegsresultatet 13-18, ikke mindst på grund af en række fint udnyttede kontrachancer.
Måske regnede Skanderborg med, at de to point var inden for rækkevidde, da drengene gik på banen til 2. halvleg. Energien manglede i hvert fald og samspil blev erstattet af et rodet angrebsspil med mange tekniske fejl og hurtige afslutninger i store deleaf halvlegen. Det hjalp ikke meget, at Jonas Bang i målet reddede to straffe – Midtjylland halede ind på de grønne og med få minutter igen og stillingen 26-27 opstod der pludselig spænding om kampens udfald. I kampens afgørende minutter nappede Bang igen en100% chance og samtidig tog Oliver Juul i den anden ende sagen i egen hånd, så Skanderborg kunne trække sæsonens første sejr hjem.
Næste opgave venter, når Skanderborg besøger Aarhus Håndbold søndag den 30. september.

Målscorer Skanderborg:

Oliver Juhl Refsgaard 10, Mikkel Hansen 6, Magnus Taulbjerg 4, Lukas Eichwald 3, Frederik Skov 2, Magnus Haubro 2, Mads Sejrsen 2, Benjamin Jørgensen 1, Jakob Villemoes 1.

Website Security Test