Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Lemvig – Skanderborg

Webredaktør, udgivet d. 9. september, 2018

Søndag eftermiddag drager herrene på en af de længere udebaneture når Lemvig-Thyborøn Håndbold står på menuen i 3. runde af årets herreliga.

Oprykkerne fra det yderste Vestjylland på hjemmebane er bestemt ikke en let opgave og netop  hjemmebanen Arena Vestjylland Forsikring er traditionelt stedet hvor Lemvig høster flest point og formodentligt også det sted hvor hjemmeholdet kommer til at høste hovedparten af deres point i deres comeback sæson i den bedste række. De rødblusede Vestjyder sikrede sig da også et flot point på netop denne bane da de tog imod KIF Kolding i første runde for præcis en uge siden, hvor de efter en flot indsats kunne sætte det første point på kontoen. Siden blev det i midtugen til et klart nederlag i Sønderborg og man kan nok godt forvente at det nærmest er 2 forskellige hold man kommer til at opleve på udebane og så i deres trygge rammer i Lemvig.

Dagens værter er før denne sæson blevet forstærket af bl.a. 2 spillere fra HCM boet, idet både Jørgen Rasmussen og Jacob Østergaard skiftede den røde HCM trøje ud med en Lemvig trøje i samme farve, og på trænerbænken er der også nyt blod da årets træner fra 2016/2017 sæsonen Claus Uhrenholdt har overtaget styringen efter Arne Damgaard. 

Dagens modstander er via det flotte point mod KIF placeret over vore egne drenge i stillingen, efter vi på papiret har haft et noget mere giftigt udlæg mod hhv TTH Holstebro og Aalborg Håndbold og det er naturligt nok et sultent Skanderborg hold der drager nordvest på denne søndag.

Skal vi gøre os håb om at spille med om pladserne omkring det forjættede slutspil, så er det upåagtet at Lemvig er et svært sted at spille, en af de kampe hvor der meget gerne skal point på kontoen og det er bestemt også med den dagsorden at spillerne går på banen i Arena Vestjylland Forsikring idag kl. 16.00.

Følg kampen på tophåndbold app´en 

Website Security Test