Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Sejr i sidste test

Webredaktør, udgivet d. 18. august, 2018

IFK Skövde HK – Skanderborg Håndbold 27-30 (13-15)

Testkamp nummer 7 stod i eftermiddag mod Svenske IFK Skövde HK, som lagde gulv til vores sidste test inden det går løs mod Skjern Håndbold på onsdag i Santander Cup.

Skövde har oprustet kraftigt op til denne sæson og skulle vise sig at være en rigtig god modstander. Holdet har blandt andet fået tilgang af den tidligere Skanderborg spiller Matias Helt Jepsen, der er flyttet til Sverige efter nogle sæsoner i Østrig og Schweiz.

Skanderborg fik skabt et forspring tidligt i kampen og kunne gå til pause foran med 15-13, og vi holdt føringen frem til 10 minutter før tid hvor Skövde fik kontakt ved 22-22. Vi fik igen vist at vi er mentalt klar når tingene spidser til og vi fik igen trukket fra og kunne tilføre den 5. sejr uf af 7 mulige med et 30-27 resultat.

Cheftræner Nick Rasmussen var godt tilfreds med dagens opgør.

Det var en rigtig god håndboldkamp mod et virkeligt stærkt hjemmehold, der havde rigtigt meget kvalitet. Holdet trænes af den tidligere HCM træner Jonas Wille og han har et meget spændende mandskab som jeg tror vil blande sig i toppen af den Svenske liga i denne sæson.

Jeg syntes vi spiller en god kamp offensivt, men jeg er igen ikke helt tilfreds med vores defensiv. Vi lukker igen 27 mål ind, hvilket er for meget, men det var trods alt bedre end i går mod Halden. Kristoffer Laursen var tilbage i målet og han viste igen at han er klar til sæsonstart i topform. Jeg må rose hele vores bagkæde for at spille rigtigt godt og så var Jonas Samuelsson rigtig stærk imod hans gamle klub. Frederik Iversen skal også roses for et flot indhop og nogle rigtigt flotte scoringer.

Vi fik også set at den ellers så rolige Jonas Samuelsson også besidder det nødvendige temperament, da han måtte indkassere en 2 minutters udvisning for at kaste bolden efter hans modspiller efter en ureglementeret fodboldtackling mod Jonas, og det er første gang vi ser den eller så kølige Svensker vise den side af sig selv.  

Vi har haft en rigtig god træningslejr hvor den har stået på masser af team og mødeaktiviteter, ud over de 2 sidste testkampe.

Nu skal vi hjem og har nu blot et par afsluttende træninger inden det går løs i Santander Cup på onsdag mod Skjern Håndbold.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Morten Balling 7, Jonas Samuelsson 6, Cornelius Kragh 4, Mathias Bitsch 4, Kristian Bonefeld 2, Morten Kirk Olesen 2, Frederik Iversen 2, Lars Skaarup 1, Nikolaj A. Nielsen 1, Kristoffer Laursen 1.

Målscorer IFK Skövde HK:

Christopher Hedberg 6, Jack Thurin 5, Matias Helt Jepsen 4, Richard Hanisch 3, Rasmus Wremer 2, Albin Rosén 2, Casper Ebbesen 2, Adam Samuelsson 1, Kristian Svensson 1, Axel Franzén 1.

Website Security Test