Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Fin træningskamp mod Ringkøbing

Webredaktør, udgivet d. 31. maj, 2018

Skanderborg Håndbolds kommende ligadamer mødtes tirsdag aften i Virklund med ligaholdet fra Ringkøbing til en træningskamp. Den endte med sejr til Skanderborg på 26-22 efter en føring på 14-12 ved pausen.

Det var ellers Ringkøbing, som lagde sig i front fra start, indtil Skanderborg fik udlignet til 8-8 efter cirka 20 minutter. Her tog Ringkøbing timeout, men det lod til, at Skanderborg fik mest ud af den, for herfra var det østjyderne, som førte resten af kampen. Midt i anden halvleg formåede Skanderborgforsvaret at holde Ringkøbing fra at score i næsten otte minutter – fra 19-16 til 23-16.

Det blev en fin træningskamp, hvor nytilkomne Mette Brandt havde kampdebut for Skanderborg, og selv om kampformen for holdet som sådan ikke er, hvad den var til slut i den forgangne sæson, blev der vist mange fine takter. Som altid var den stærkeste spiller på holdet kollektivet – hvilket også de ti forskellige målscorere vidner om.

Skanderborgs træner, Kristian Danielsen, siger om kampen:

Jeg er godt tilfreds med udbyttet af kampen – som selvfølgelig bar meget præg af både sommerperioden og af, at der blev prøvet en masse konstellationer af. Jeg er godt tilfreds med evalueringen af de fokuspunkter, vi gik ind til kampen med, og glæder mig over at se så mange byde ind.

Målscorere: Sofia Deen 7, Trine Knudsen 4, Stine Kristensen 3, Kristianna Henneberg Joensen 3, Sofie Sletskov 2, Stine Holm 2, Sofie Alnor 2, Mette Brandt 1, Marie Aamand 1, Kristina Sommer 1.

Website Security Test