Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Sidste kamp i sæsonen

Webredaktør, udgivet d. 26. april, 2018

The Green Gunmen spiller idag sæsonens sidste kamp på udebane i Skansen i Sønderborg. Efter HCM er trukket ud af turneringen betyder det at dagens kamp er den sidste og det betyder også at dagens kamp rent resultatmæssigt ikke betyder noget for Skanderborg.

De 4 tilbageværende hold i kvalifikationspuljen er alle sikret endnu en sæson i 888Ligaen og det eneste der er at spille om er puljens førsteplads og 75.000,- gode danske kroner i præmie. Efter vort ærgerlige nederlag på Mors har vi ikke længere mulighed for at nå førstepladsen, men det har dagens værter fra Sønderjyske til gengæld. De kan med en sejr i dagens kamp sikre sig førstepladsen så hjemmeholdet må forventes at gå ind til opgaven med alle midler i brug.

Cheftræner Nick Rasmussen har dog også et ønske om at slutte sin første sæson i Skanderborg Håndbold godt af.

Vi tager til Sønderborg for at vinde og få sluttet sæsonen bedst muligt af. Spillemæssigt kunne vi sagtens have været i den situation at vi kunne have spillet om førstepladsen idag, men vi var ikke skarpe nok i slutningen af kampene mod både Ribe-Esbjerg og Mors-Thy. De 4 hold i puljen er utroligt jævnbyrdige og det er da også min forventning at dagens kamp bliver et helt åbent opgør.

Vi har lidt tvivl om et par spillere men vi håber at alle bliver klar til sæsonens sidste udfordring. Vi har en del spillere der idag spillere deres foreløbigt sidste kamp i den grønne trøje, og dem har vi desværre mistet muligheden for at få sagt tak for nu til i forbindelse med en hjemmekamp efter konkursen i HCM. Det ærgrer os lidt men vi må se om vi ikke kan få skabt en anden mulighed for at få sagt pænt farvel.

Website Security Test