Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U16P klar til DM

Tom Kristensen, udgivet d. 23. marts, 2018

U16 pige liga: Skanderborg Håndbold – Silkeborg-Voel 29-18 (14-8)

Onsdagens hjemmekamp på Fælleden var en af de vigtige kampe for Skanderborgs U16 piger. Pigerne kunne med mindst 1 point sikre sig billetten til dette års DM.
Pigerne og trænerstaben VAR klar til dagen opgave. Trods lidt nervøst spil, tekniske fejl og en sygdomsramt Christina, var der aldrig tvivl om kampens vinder. Det velkendte og godt spillende forsvar virkede igen fra kampens start. Gode angrebsåbninger og flotte kontramål gjorde at Skanderborgpigerne var i front med 8-4 efter 15 minutters spil. Koncentrationen fortsatte resten af 1. halvleg og pigerne var foran med 14-8 ved pausen.
Efter pausen fortsatte pigerne i velkendt stil. Efter ca 10 minutters spil viste måltavlen 20-12 til Skanderborg. Og alle bød flot ind gennem hele kampen, og da haluret tudede sidste gang var sejren hjemme med cifrene 29-18. Og så brød jublen løs hos alle – DM billetten var sikret
En dejlig aften på Fælleden, hvor pigernes sammenhold og hårde arbejde i træningslokalet blev belønnet med DM-billetten. Vi blev også vidner til trænerstabens dygtige og velforberedte arbejde gennem hele sæsonen . Nu gælder det påsketuren til det store internationale håndboldstæve i Prag, inden den sidste kamp i ligaen spilles den 8. april på udebane mod Randers HK.
Og så venter det alle ser frem til – årets DM som afvikles i Gudme på sydfyn i weekenden den 20-21 april.

Målscorer: Christina Pedersen 9, Maria Pedersen 6, Nikoline Brandi 5, Emilie Bech 2, Sofie Berthelsen 2, Alberte Ebler 2, Carla Bendesgaard 1, Karoline Rønnow 1 og Julie Molbech 1 mål.

Job: 201718-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold
Group: Skanderborg Håndbold – U16 Piger

Website Security Test