Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Storsejr til U16P

Tom Kristensen, udgivet d. 7. marts, 2018

U16 pigeliga : TTH Holstebro – Skanderborg 17-30 (7-16)

U16 pigerne var søndag eftermiddag draget til Idrætscenter Vest i Holstebro, hvor hjemmeholdet TTH Holstebro var dagens modstander.
Kampen startede tæt, og efter 4 minutters spil var stillingen 2-2. Pigerne fik fat bedre fat i forsvaret , men TTH var stadigvæk med i kampen og det stod 4-4 efter 10 minutters spil. Herefter kom en god periode for Skanderborgpigerne – gode velspillede angreb og flotte kontra mål gjorde at pigerne var foran 10-5 efter ca 16 minutters spil. De god takter fortsatte og stillingen var 12-5 efter 24 minutters spil. Herefter blev Karoline Rønnow sendt på banen – hendes første kamp efter ca. 1 ½ års skadespause
Skanderborgpigerne kikkede sig ikke tilbage, og bragte sig foran med 16-5, især blev TTH s 7 mod 6 spil flot straffet. Pigerne kunne gå til pausen med en sikker 16-7 føring.
I 2. halvleg startede pigerne i samme gear som de gik til pause med. Alle markspillere og målmænd i truppen bød meget flot ind, og stillingen var 21-8 efter 10 minutters spil i 2. halvleg. Det fortsatte resten af kampen, og pigerne kikkede sig ikke tilbage, og kunne notere en knusende 30-17 sejr .
Desværre måtte Julie Molbech( der desværre også har været ude med skade i længere tid)forlade banen før tid, efter en hård takling i et kontraangreb, men vi håber Julie snart er på banen igen.

Næste opgave er allerede onsdag den 7. marts kl. 19.15 på Fælleden mod SINE .

Målscorer: Christina Pedersen 5, Julie Molbech 4, Sofie Berthelsen 4, Maria Pedersen 4, Carla Bendesgaard 3 , Katrine Lind 3, Alberte Ebler 3, Karoline Rønnow 2, Nikoline Brandi 2

Website Security Test