Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Kort tur til Ceres Park

Webredaktør, udgivet d. 17. marts, 2018

Optakt AGF – Skanderborg Håndbold, søndag 17/3 kl. 15.00 i Ceres Park

Denne rundes kamp byder på et ægte lokalopgør, hvor vi tager den korte tur til Ceres Park og møder oprykkerne fra AGF. AGF holdet startede som lyn og torden i turneringen, og fik hurtigt tilkæmpet sig deres første point og lignede at blive en af de helt store overraskelser. Derefter har pointhøsten dog været sparsom, hvilket en korsbåndskade til storspillende Caroline Theill har haft stor betydning for og derudover har de været hårdt ramt af en masse småskader. De vandt dog senest en utrolig vigtig kamp i netop stadionhallen mod Lyngby, hvilket gav det et godt udgangspunkt i at forsvare 12. pladsen, som godt kunne ligne at give kvalkampe.

I det første opgør var det specielt Louise Sønnichsen som vi havde svært ved at styre. Hun er også AGF’s profil og en af de store positive overraskelser på AGF-holdet. Ellers skal vi holde øje med deres 2. skytte i Nanna Risom og den tidligere Skanderborg pige Annika Enevoldsen, som har leveret flot.

Som de mange tidligere kampe er hver kamp for os en ”must-win” i kapløbet i toppen og vi går ind til kampen med stor respekt for både AGF og en udebane, som historisk har gjort livet surt for mange favoritter. Vi har en række værdier som skal præge kampen og nogle spilelementer vi har arbejdet med i ugen, og som vi gerne vil have til at være en større del af vores spil. Vi glæder os til kampen, hvor både vigtige point og ikke mindst den vigtige håneret står på spil – vel mødt!

Vi ønsker dommere, AGF mandskabet og tilskuere en rigtigt god kamp!

v/træner Kristian Danielsen

 

Website Security Test