Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Uventet svensk forstærkning

Webredaktør, udgivet d. 6. februar, 2018

The Green Gunmen er blevet en spiller mere i truppen inden holdet på lørdag tager hul på de sidste 9 kampe i grundspillet.

Svenske Jonas Samuelsson skifter med øjeblikkelig virkning fra liga kollegaerne fra HCM til Skanderborg Håndbold, på en aftale der gælder for resten af sæsonen.

Sportschef Torben Væver 

Det var en uventet overraskelse at der pludselig opstod en mulighed for at tilknytte Jonas Samuelsson. Tingene havde ikke helt udviklet sig som Jonas havde forestillet sig i den midtjyske klub og da HCM ikke ville stå i vejen for hans ønske om at finde en anden klub, fik vi en uventet mulighed i sidste øjeblik inden transfermulighederne lukker her 15. februar. 

Jonas Samuelsson er venstrehåndet og kommer oprindeligt fra Skövde i Sverige, hvor han spillede alle sine ungdomsår og også sine første senior år. Han skiftede i 2015 til Sønderjyske og efter 2 sæsoner i Skansen skiftede han før denne sæson til HCM. Han er primært højre fløj men kan også spille højre back og er en rigtig dygtig afslutter.

Vi har i denne sæsonen kun haft unge Jonas Eichwald til rådighed på højre fløj da Mike Haack har været skadet hele sæsonen, og på højre back har Thomas Christensen ligeledes været ude næsten hele sæsonen og han kommer ikke til at spille mere i indeværende sæson. Kasper Irming var ude de første 7 kampe og efter han kom tilbage har han været den eneste venstrehåndede vi havde til rådighed på højre back. Det er således en kærkommen resource vi får tilført truppen her kort før de afgørende kampe går igang. 

Det bliver en vanvittig spændende afslutning på årets 888Liga og hvert eneste mål kommer til at tælle de kommende måneder. Vi kommer med masser af energi og med tro på tingene og er rigtigt glade for at vi har fået styrket truppen med både Jonas Samuelsson og Minik Dahl Høegh i EM pausen, efter vi løbende mistede 4 spillere i løbet af efteråret.

Vi byder Jonas Samuelsson et stort velkommen i grønt. 

Website Security Test