Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ung Skanderborg knægt på kontrakt

Webredaktør, udgivet d. 28. februar, 2018

18 årige Frederik Iversen bliver fra den kommende sæson en fast bestanddel af The Green Gunmen truppen på venstre fløj.

Frederik optræder idag på U18 Liga holdet og har været optaget på SHEA Akademiet de seneste 4 sæsoner. Han har fået en kontrakt gældende for sæsonen 2018/2019 hvilket glæder sportschef Torben Væver.

Vi er altid glade når vi lykkedes med at udvikle talenter på SHEA der kan begå sig omkring vores 1. hold som senior spiller, og det tror vi på at Frederik kan. Det gør ekstra godt i det grønne hjerte når der oveni hatten er tale om en lokal Skanderborg dreng, der startede karrieren som U10 spiller i Cigaræsken.

Frederik har været med i vores U18 integration i denne sæson og har trænet med liga truppen jævnligt, og her har han vist så lovende takter at han nu er en spiller som vi indlemmer i truppen til den kommende sæson. 

Frederik læser HHX i Skanderborg og mangler et år før han forhåbentligt kan springe ud som lokal student. 

Frederik Iversen er i øjeblikket en del af U20 landsholdet hvor han har deltaget i flere samlinger, men har stadig sin landskampdebut til gode.

Website Security Test