Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U18P fik revanche

Webredaktør, udgivet d. 11. februar, 2018

Silkeborg Voel KFUM – Skanderborg Håndbold 20-23 (13-10)

 Silkeborg Voel havde før fredagens kamp ikke tabt en eneste kamp i ligaen. De mødte dog denne dag et kampberedt mandskab fra Skanderborg, som ville have hævn efter første kamps 4-måls nederlag.

Og Skanderborg startede da også bedst ud og førte de første 18 minutter. Herefter mistede de lidt momentum og fik ikke løbet med de hurtige Silkeborg spillere retur og ved pausen var vi derfor bagud med tre mål.

I anden halvleg kom der heldigvis andre boller på suppen, hvor bl.a. 18-års fødselaren Maria Schmidt tog teten i både forsvar og angreb, og Silkeborg kom således kun til syv scoringer i halvlegen mod Skanderborg 13 mål.

Det er en fed sejr at få”, sagde træner Daniel Rensch efter kampen. ”Vi giver desværre Silkeborg lov til at spille på deres styrker sidst i 1. halvleg, men får rettet op på det specielt i defensiven i 2. halvleg, hvorefter det bliver svært for Silkeborg. Vi spiller samtidig med kontrol og disciplin, så de heller ikke får de lette kontramål i sidste halvdel af kamp”, slutter Daniel.

Næste kamp: tirsdag den 27. februar, hvor vi skal spille returkamp mod Viborg HK i Vibocold Arena 2 kl. 18.45.

Skanderborgs målscore: Maria Schmidt 5, Sofie Sletskov 5, Emilie Jäger 3, Josefine Thorsted 3, Sofie Schelde 3, Sara Rexhepi 2 og Cilla Sturm Jespersen 2

Website Security Test