Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Syvende sejr i træk til damerne

Webredaktør, udgivet d. 9. februar, 2018

Referat Skanderborg Håndbold-Gudme HK, 28-18 (14-10) i Fælledhallen

Skanderborgs håndbolddamer hentede den syvende sejr i træk torsdag aften i Fælledhallen, da fynske Gudme HK var på besøg.

Skanderborg havde trods sejren på ti mål stor respekt for modstanderne, der også kom med en række sejre i bagagen, bortset fra to snævre nederlag på det seneste.

Selv om Skanderborg førte med to-tre-fire mål i det meste af første halvleg, slog Gudme dog godt fra sig. Efter Skanderborg-føringen 9-6 tog begge hold sig en seks minutter lang scoringspause, før der igen kom gang i målene i de sidste ni minutter før pausen.

I anden halvleg blev det dog tydeligt, at Gudme manglede deres topscorer, Cecilie Nordstrøm. Kræfterne begyndte at slippe op, alt imens Skanderborg fortsatte scoringerne.

Især Trine Knudsen og Sofia Deen spillede en rigtig god kamp med otte mål hver, men det var også tydeligt, at Gudme var ramt på ressourcerne til sidst, og derfor blev det til en storsejr til os, lyder det fra en tilfreds Skanderborgtræner, Kristian Danielsen.

Jeg er ikke helt tilfreds med vores forsvarspræstation igennem kampen, hvor jeg ikke synes, vi fik ramt en passende balance på deres duelspillere og gav Gudme lidt for mange straffekast, men ellers var det en fin kollektiv indsats, hvor vi ramte et disciplineret og hårdtarbejdende spil, som til sidst sled Gudme op, tilføjer han.

Midt i sejrsglæden har vi fået svar fra scanningen af bagspiller Katrine Larson knæ og må desværre meddele, at der som frygtet er tale om en korsbåndskade, og at vi dermed ikke ser hende i kamptøjet mere i sæsonen – vi er dog sikre på, hun vender stærkt tilbage!

Skanderborg-holdet skal nu tanke op både fysisk og mentalt i de næste 16 kampfrie dage, før der står Sønderjyske på kampprogrammet. Da de to hold mødtes i efteråret i Åbenrå, spillede de en gyserspændende kamp, som Sønderjyske vandt med et enkelt mål til allersidst. De to hold ligger lige nu og dyster om anden- og tredjepladsen i 1. division, så der er lagt op til noget af en revanchekamp søndag 25. februar kl. 15 på Fælleden! (Nummer et og to rykker direkte i ligaen, mens holdet på tredjepladsen skal spille oprykningskampe).

Målscorere: Trine Knudsen 8, Sofia Deen 8, Caroline Svarre 3, Melanie Fuglsbjerg 3, Mathilde Pape 2, Stine Holm 2, Kristianna Henneberg Joensen 1, Josefine Thorsted 1

Website Security Test