Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Intens kamp i Bjerringbro

Webredaktør, udgivet d. 3. februar, 2018

Referat Bjerringbro FH – Skanderborg Håndbold, 20-21 (9-10)

Det blev en hård og meget intens fight torsdag aften i Bjerringbro, hvor de to hold gennem hele kampen måtte kæmpe hårdt for hvert eneste mål.

Skanderborg var godt nok foran 8-4 efter de første 20 minutter, men hjemmeholdet fik sig kæmpet tættere på, hvorefter et til to mål skilte holdene resten af kampen. Bjerringbro kom på 17-17 med ti minutter igen, men måtte igen se gæsterne fra Skanderborg trække fra. Atter måtte Bjerringbro sætte turbo på for at holde trit med gæsterne og fik da også scoret til 20-21, men i kampens sidste let kaotiske sekunder lykkedes det Skanderborg at holde hjemmeholdet fra at udligne.

Det er fedt, når man vinder de tætte kampe, selv om det aldrig blev nogen køn affære. Men vi er også rigtig glade for at vinde de uskønne kampe – og denne kamp blev lige så svær, som jeg havde forventet. Jeg synes, vi var ovenpå i 1. halvleg, men vi formåede ikke at ryste Bjerringbro af, og de kom helt tæt på til pausen. Tempoet blev øget en smule i 2. halvleg, men Bjerringbro spillede klogt og effektivt i deres 7 mod 6, som vi desværre ikke fik straffet og dermed blev store dele af kampen på deres præmisser, siger Skanderborg-træner Kristian Danielsen, der fremhæver Skanderborgs bagspiller Kristianna Henneberg Joensen.

Hun lavede et super indhop til slut i kampen, hvor vi allermest havde brug for det. Hun kom med masser af energi og fight og kæmpede ihærdigt, især i forsvaret, hvor hun fremtvang en afgørende teknisk fejl og fik også scoret vores sidste mål, tilføjer han.

At Skanderborg fortsætter sejrsmomentet med den nu sjette sejr i træk, er han meget tilfreds med. Holdet ligger fortsat på tredjepladsen.

Næste kamp spilles på hjemmebane i Fælledhallen torsdag 8. februar kl. 20.00, når Gudme kommer på besøg. Gratis entré!

Målscorere for Skanderborg: Trine Knudsen 4, Caroline Svarre 4, Sofia Deen 4, Sofie Alnor 2, Melanie Fuglsbjerg 2, Stine Holm 2, Kristianna Henneberg Joensen 1, Sofie Sletskov 1, Sidsel Mejlvang 1.

Website Security Test