Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Vandt med 15 mål over Lyngby

Webredaktør, udgivet d. 29. januar, 2018

Referat Skanderborg Håndbold – Lyngby HK, 28-13 (10-7)

Søndagskampen i Fælledhallen blev for begge holds vedkommende spillet med en skadesfyldt bænk. Det var dog Skanderborg, der trak det længste strå.

Efter en lidt målfattig første halvleg fik Skanderborg sat mere fart over feltet i anden halvleg, og med ti fløjmål fra Stine Holm, Sofie Alnor og den indkaldte U18-spiller Josefine Thorsted blev det i den grad fløjspillernes dag. Men også de to stregspillere, Sidsel Mejlvang og Caroline Svarre, fik sat deres præg på kampen med i alt ni mål.

Atter engang var det dog samlet set kollektivet, der sejrede for Skanderborg, og træner Kristian Danielsen var da også godt tilfreds.

Kampen bar meget præg af, at Lyngby var skadesramt og derfor spillede i mange skæve opstillinger. Jeg er rigtigt tilfreds med at sætte to point mere ind på kontoen, men synes ikke, vi kan være tilfredse med vores koncentrationsniveau i første halvleg. Her var vi meget langt fra vores værdier, men vi fik heldigvis vendt det i store dele af anden halvleg, og vi fik lynhurtigt afgjort kampen.”

Skanderborg ligger med sejren fortsat på tredjepladsen i 1. division.

Allerede torsdag 1. februar skal Skanderborg spille igen, når holdet drager til Bjerringbro, hvor kampen fløjtes i gang kl. 19.30.

Målscorere: Trine Knudsen 6, Caroline Svarre 5, Stine Holm 5, Sidsel Mejlvang 4, Josefine Thorsted 3, Sofie Alnor 2, Sofia Deen 2, Melanie Fuglsbjerg 1, Sofie Hartung Sletskov 1.

Website Security Test