Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U16 pigerne vandt i Voel

Tom Kristensen, udgivet d. 22. januar, 2018

U16 pige liga : Silkeborg/Voel – Skanderborg 22-30 (13-13)

Flot sejr over Silkeborg/Voel.

2. kamp i ligaen foregik på udebane fredag aften i Voel mod Silkeborg/Voel.
Kampen startede nervøst for begge hold, men med godt stregspil lykkedes det Silkeborg/Voel at bringe sig i front med 5-3 efter ca 8 minutters spil.
Pigerne gav ikke op, og efter godt forsvar og gode redninger af Klaudija kunne Skanderborgpigerne bringe sig i front med 7-5 efter 14 minutters spil. Derefter indsneg der sig flere tekniske fejl, brændte chancer derfor fik Silkeborg/Voel udlignet til 8-8 efter 18 minutters spil. Derefter fulgtes holdene frem til pausen, hvor stillingen var 13-13.
2. halvleg startede lidt som 1. halvleg, dog med flere tekniske fejl fra begge sider, og holdene fulgtes også ad de første 9 minutter og på måltavlen stod der 16-16.
Pigerne fik mere styr på forsvaret og angrebsspillet igen. Et flot indhop af Sarah på mål, og gode mål af bla. Rina og Maria gjorde af pigerne kunne bringe sig i front med 19-17 efter ca. 13 minutters spil.
Herefter gik pusten ud af Silkeborg/Voel pigerne. Flere gode redninger af Sarah, godt forsvar og fornuftigt spil i angrebet gjorde af pigerne trak fra. Således var de foran 24-19 efter 21 minutters spil.
Kampen sluttede med mål til begge sider, men sejren var der aldrig tvivl om derefter. Pigerne vinder ligaens anden kamp med hele 30-22 – fin og dejlig sejr i en lidt rodet affære
Næste opgave for de seje piger er på lørdag den 27. januar kl. 15.20 mod Rander HK på hjemmebane på Fælleden. Så … op af sofaen og støt pigerne i kampen om næste sejr .
Målscorer:, Rina Rexhepi 8, Maria Pedersen 6, Christina Pedersen 5, Carla Bendesgaard 3, Nikoline Brandi 2 , Katrine Lind 2, Alberte Ebler 2, Emilie Bech og Sofie Berthelsen hver 1 mål.

Job: 201718-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold
Group: Skanderborg Håndbold – U16 Piger

Website Security Test