Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Storsejr over Hadsten

Webredaktør, udgivet d. 7. januar, 2018

Referat Hadsten Håndbold – Skanderborg Håndbold 18-26 (8-12)

Lørdag var der lagt op til et ægte lokalbrag i Vestjysk Bank Arena Hadsten, da Skanderborg kom på besøg, naturligvis for at få revanche for et-målsnederlaget på Fælleden i starten af sæsonen. Gæsterne var da også i den grad tændte og klar til at give hjemmeholdet kamp til stregen i en svær kulisse. Målet var klart, en sejr skulle med hjem til Skanderborg og det lykkedes!

En storspillende Monika Kongsgaard i målet viste med eftertrykkelighed, at hun er ved at genfinde sit niveau fra de forrige sæsoner og nappede blandt andet to straffekast. Derudover scorede hun også to mål! Men måtte alligevel kigge langt efter topscoreværdiheden som fortjent blev præsteret af en godt spillende Katrine Larson, som kvitterede med 8 scoringer.

Desværre for Skanderborg holdet, blev de ramt af en skade allerede efter ni minutter, da stregspiller Marie Aamand fik revet sin venstre skulder af led i en tackling i forsvaret og måtte udgå af kampen for at tage på skadestuen og fik sat skulderen tilbage på plads. Hadsten havde dog stadig utroligt svært ved at komme til scoringer og først efter næsten 14 minutter fik hjemmeholdet scoret sit andet mål.

Op til pausen kom Hadsten i gang med scoringerne, men Skanderborgholdet var i teten og kunne gå til pause ved stillingen 8-12 og med udsigt til at starte i overtal. Pigerne spillede skarpt og udnyttede overtallet med 2 scoringer. Forsvaret fortsatte de gode takter fra 1. halvleg og specielt Sidsel Mejlvang sad hele tiden tæt på de angribende Hadsten spillere. Med 7 minutter igen havde Skanderborg øget føringen til 12-24, men det lignede at koncentrationen var sluppet op og Hadsten kunne pynte gevaldigt på resultatet med 6 scoringer i de sidste minutter til slutresultatet 18-24, men det blev alligevel til sikker revanche og en yderst flot sejr.

Træner Kristian Danielsen udtaler om kampen, ”Vi rammer i dag den hidtil nok bedste kamp i sæsonen, hvor vi spiller med en uhørt høj disciplin og er tæt på at give Hadsten en ordentlig tur i maskinen. Som vi får afviklet kampen i dag, kan det vise sig at blive en nøglekamp i forhold til de kommende udfordringer. Jeg er imponeret over pigernes indsats og vi får igennem hårdt kollektivt arbejde virkelig sat os på kampen. Selvom Hadsten også er lidt i mandefald i denne periode, er det stadig et bundsolidt forsvar, vi får sat nogle gode angreb ind på og vi får ramt en god dybde i forsvaret og matchet Hadstens fysik. Stor ros til pigerne!”

Med sejren ligger Skanderborg nu nummer seks i tabellen med 18 point, dog med en kamp mindre end holdene ovenover. Næste opgave byder på endnu et tophold, hvor Horsens gæster Fælledhallen på søndag den 14. januar kl. 15. Hvis Skanderborg kan ramme samme niveau igen bliver det med garanti en hammerende god håndboldkamp.

Målscorere Skanderborg: Katrine Larson 8, Sofia Deen 5, Kristina Sommer 5, Sidsel Mejlvang 3, Monika Kongsgaard 2, Sofie Alnor 1, Trine Knudsen 1, Caroline Svarre 1.

Website Security Test