Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Jens Christensen fylder rundt

Webredaktør, udgivet d. 16. januar, 2018

Idag kipper vi alvorligt meget med flaget, da vores formand siden 1987, ja du læste rigtigt 1987, Jens Christensen fylder rundt og kan nu skrive 70 år på visitkortet.

Der skal lyde et meget stort tillykke og ikke mindst et TAK for det kæmpe arbejde der er lagt i Vrold-Skanderborg og senere Skanderborg Håndbold. Uden Jens Christensens ufattelige arbejdsindsats havde vi ikke en håndboldklub som den vi kender idag, og som så lyset for første gang ved sammenlægningen af Vrold IF og Skanderborg Boldklubs håndboldafdeling i 1982.

I dagens anledning bringer vi et portræt af Jens Christensen som blev skrevet og udgivet i sommeren 2017. Fik du ikke læst det, så er chancen her igen, for at opleve en helt unik person der igennem hele livet har ydet en fantastisk indsats for at glæde andre. Et liv i frivillighedens tegn.

Portræt:

I juni måned blev formand for Skanderborg Håndbold Jens Christensen tildelt DHF´s Guldnål på DHF årsmøde. Tildelingen skete med baggrund i en usædvanlig lang og vedholdende frivillig indsats for Dansk håndbold. Formand for divisionsforeningen, medlem af DHF bestyrelse og formand i Skanderborg Håndbold igennem 30 år. Ja du læste rigtigt, 30 år i stolen for bordenden i bestyrelseslokalet i Skanderborg Håndbold.

Men hvad er det for en historie der ligger bag en så usædvanlig ildsjæl?

Vi har gravet lidt i historiebøgerne og sat Jens Christensen stævne til en længere snak om et liv fyldt med frivilligt arbejde til glæde for mange.

Dette er historien om en helt unik ildsjæl, frivillig, far til 3, forretningsmand, politiker og foreningsmand, Jens Christensen:

Foerlev Møllegaard

Han kom til verden 16. januar 1948 og runder dermed de 70 år præcist idag. Født på Foerlev Møllegaard som en del af en børneflok på i alt 4. De var 3 drenge og 1 pige og Jens Christensen var den yngste af de 4 børn, hvoraf de 3 stadig er i levende live. Søn af Inger Margrethe og Vilhelm Christensen, som købte Foerlev Møllegaard kort før 2. verdenskrig.

Hele opvæksten foregik på fødegården, hvis jorde lå op til de berømte udgravninger som er bedst kendt som Illerup Ådal.

De første udgravninger i Illerup Ådal husker jeg tydeligt. Min storebror Morten og jeg blev frivillige hjælpere i udgravningerne. Professor P. V. Glob som var leder af Forhistorisk Museum, Århus stod for udgravningerne og han havde en ganske særlig hjælper blandt arkæologerne i udgravningen. Dronning Margrethe var under uddannelse i Århus på daværende tidspunkt og hun var en ivrig hjælper i udgravningerne, der foregik tæt på min fødegård. Der skulle konstant pumpes vand væk fra de steder hvor arkæologerne gravede og det foregik med håndkraft med manuelle pumper. Min bror Morten og jeg blev hurtigt bedt om at hjælpe til som såkaldte pumpedrenge, og det var ganske hårdt arbejde.

Det skulle senere vise sig at det ikke var den eneste gang at Jens Christensen kom til at krydse Dronningens vej.

Skolegangen startede på Foerlev Skole til og med 5. klasse, hvorefter Skanderborg Realskole fik ansvaret for landmands knægten fra Foerlev Møllegaard.

I 1980 overtog børnene fødegården der først blev afhændet i 1990.

Haarby Pigtraadscenter

Som ung knægt var det i starten ikke håndbold der fyldte fritiden hos Jens Christensen. Det var derimod fodbold og karrieren startede i Skanderborg Boldklub indtil en uoverensstemmelse med den lokale træner satte en stopper for den klubkarriere. Det bragte den unge Christensen til fodboldafdelingen i Haarby hvor karrieren fortsatte. Haarby blev kort tid efter den første foreningsbestyrelse der fik glæde af ildsjælen Jens Christensens frivillige arbejde. Længe før han fyldte 18 år var han dybt involveret i bestyrelsesarbejdet i fodboldafdelingen og som i dag, handlede det om at organisere indtægtsgivende aktiviteter.

I Haarby handlede det om musik arrangementer i det der dengang hed Haarby Forsamlingshus.

Vi startede med lørdags baller med populærmusik og afholdt et arrangement pr. måned. Vi var i stor konkurrence med Sussi Poppen på Sanders Kro i Virring, der havde stor succes med søndags arrangementer i stedet for lørdage. Det førte til at vi startede Haarby Pigtrådscenter op, hvor vi afholdt pigtråds koncerter om søndagen 2 gange om måneden. Et medlemskort kostede 2,- kroner og entrebilletten til koncerterne kostede så efterfølgende 8,- kroner. Vi havde rigtigt mange af de populære navne i Haarby, som eks. Peter Belli. Vi arrangerede koncerter i en 4-5 år men fik problemer med at tjene penge på arrangementerne da prisen på de populære bands steg hurtigt i den periode.

Haarby Forsamlingshus nedbrændte desværre efter et bankospil, som havde afløst pigtrådskoncerterne, hvor et tømt askebæger i skraldestativerne satte et punktum for det populære samlingssted. Stedet blev aldrig genopført men forsikringspengene blev brugt som et tilskud til opkøb af jord omkring Borgernes Hus, der kort tid efter blev opført og som blev erstatningen som mødested for lokalområdet omkring Haarby.

Uddannelse og militæret

5 dage efter endt skolegang på Skanderborg Realskole, 1/7-1964, startede Jens Christensen sin erhvervskarriere.

Han kom i lære som kontorassistent på Skanderborg Andels Svineslagteri, der lå på Adelgade hvor der i dag ligger en Kvickly butik. Den uddannelse tog 4 år og efter endt læretid startede Jens 1. april 1968 hos telegraftropperne i Århus.

Kort forinden starten ved militæret, havde Jens mødt Emma Sommer til et lørdagsbal i håndværkerforeningen i Skanderborg. Emma Sommer, datter af ”Den lange skrædder” Orla Sommer Jensen, kom fra Ry og arbejdede som hulkort dame i stormagasinet Salling i Århus, og det skulle senere vise sig at det var mødet med kvinden i hans liv.

Efter rekruttiden i Århus, kom den unge Jens Christensen videre på sergentskolen på Høvelte kasserne ved Birkerød. Denne uddannelse betød 2 år udenfor Skanderborg, og det er indtil videre de eneste 2 år i Jens Christensens liv der er foregået udenfor postnummer 8660. Han blev indstillet til at fortsætte uddannelsen i militæret som oversergent, men det takkede den forelskede Hr. Christensen nej tak til og vendte snuden hjem til Skanderborg og den ventende Emma. De 2 blev gift i 1969, mens sergent Christensen stadig uddannede sig i Høvelte, og kort tid efter købte de nygifte deres første hus på Skanderupgade.

Bogtrykkeren

Året var nu 1970 og Jens Christensen var tilbage i Skanderborg. Den 1. april 1970 startede han i nyt job på Skanderborg Amtsavis som reklamekonsulent. I hans læretid på slagteriet havde Jens allerede stiftet bekendtskab med Amtsavisen, som sportsmeddeler hvor han fulgte både de lokale fodboldhold, cricket og sågar Dovers udendørs håndboldhold som flere gange blev dansk mester i markhåndbold. Nu handlede det så om at få solgt annoncer til avisen og karrieren tog hurtig fart. Efter blot 4 måneder fik han også ansvaret for Kjellerup Posten, der var en del af koncernen, hvor han blev daglig leder samtidigt med jobbet på Amtsavisen i Skanderborg. 9 år senere havde arbejdspladsen skiftet navn til Midtjyllands Avis og den 1. oktober 1979 stoppede han arbejdet der. Silkeborg Bogtrykkeri var blevet udskilt fra Midtjyllands Avis i 1977, hvor Niels Overgaard havde overtaget virksomheden.

Den 1. januar 1980 købte Jens Christensen 50% af Silkeborg Bogtrykkeri og sammen med Niels Overgaard begyndte et nærmest livslangt parløb i trykkeribranchen. Sammen opkøbte de talrige mindre trykkerier i Midtjylland blandt andet i Them, Ry, Gjern, Viborg og Skanderborg.  Skanderborg Amts Bogtrykkeri var i blandt de opkøbte trykkerier, og det lille lokale trykkeri blev Emmas arbejdsplads i mange år efterfølgende. Her blev der investeret i en af Danmarks første farvekopimaskiner og det gav masser af opgaver, hvor blandt andet Hummel og Vejdirektoratet var store kunder.

Den 1. februar 2013 var det slut med fast mødetid på Stagehøjvej i Silkeborg. Et planlagt generationsskifte var igangsat og denne plan kører stadig et par år endnu inden det endegyldigt er slut. Jens Christensen er dog stadig formand i bestyrelsen for selskabet, der i dag har taget navneforandring til Skabertrang.

Regatta & revy

Jens Christensen var også dybt involveret i de succesfulde regattafester som blev arrangeret tilbage til midt i 80erne. Han var formand for Samvirket af 1965 som var arrangør af de flotte regatta optog med pyntede både fra søsporten og hvor der blev festet i Dyrehaven. Han forhandlede tivolikontrakterne hjem og senere stod samvirket også bag de lokale revyer.

Op igennem halvfjerdserne og firserne var Jens Christensen også aktiv og formand for turistorganisationen i Skanderborg og i en periode også formand for Søhøjlandets Turistsamvirke.

I år 2000 blev Jens Christensen tildelt ”Den gyldne spore” af Skanderborg kommune, som tak for mange års frivilligt arbejde til glæde for byen og kommunen.

Politik

Jens Christensen er og har altid været venstremand. Han stillede op til byrådet første gang i 1974 hvor socialdemokraten Marinus Sørensen sad som borgmester. Venstre fik et godt valg og efter fintælling faldt der dagen efter valget præcist det mandat til venstre der stod Jens Christensen på, over til blå blok.

Det var et meget tæt resultat der betød at der skete et skifte i Skanderborg fra rød til blå blok og Ejnar Jacobsen fra venstre blev borgmester og jeg kom ind i byrådet for første gang. Jeg blev formand for fritidsnævnet og det var nok første gang i Skanderborg at der kom nogle folk ind i byrådet som havde en særlig interesse for idrætten. Den konservative John Gaden og socialdemokraten Jørgen Højdal Petersen havde ligesom mig en stor interesse for sport, også lokalt. Jeg havde i 1972 været med til at få oprettet det som vi i dag kender som idrætssamvirket og det passede mig godt at der kom mere fokus på idrætten da jeg kom i byrådet, selvom jeg på daværende tidspunkt ikke havde nogle aktier i nogle idrætsforeninger.

Ved valget 4 år senere manglede jeg nogle få stemmer i at blive genvalgt men jeg fortsatte som formand i fritidsnævnet og fik også en plads i ligningskommissionen i de 4 år jeg var ude af byrådet. Efter 4 år udenfor blev jeg valgt ind igen i 1982 og her fik jeg titel af viceborgmester og fik også plads i økonomiudvalget.

Det stod klart at Ejnar Jacobsen ville trække sig til valget 4 år senere i 1986 og jeg blev opfordret til at stille op som venstres borgmesterkandidat. Min direktørkontrakt med Silkeborg Bogtrykkeri tillod mig ikke at blive borgmester, så jeg valgte at trække mig i byrådet i 1985, efter kun 3 år og således 1 år før valget i 1986. Her fik vi valgt Alexander Aagaard ind som nyt byrådsmedlem, og det var et godt valg syntes jeg, da Alexander Aagaard senere blev borgmester i en årrække.

Titlen som viceborgmester gav også lejlighed til endnu et møde med Dronning Margrethe.

I forbindelse med købstadsjubilæet i 1983 havde vi besøg af både Dronning Margrethe og Prins Henrik i Skanderborg. Det var en meget højtidelig dag hvor etiketten var vigtig for alle. I min titel af viceborgmester var det mig der skulle samtale med dronningen på gåturen fra Slotskirken til Hotel Skanderborghus og bag os skulle Emma gå sammen med Prins Henrik. Jeg husker Margrethe som en meget skarp og vidende person og hun kunne ganske udmærket huske at jeg og min bror hjalp til ved udgravningerne i Illerup Ådal mange år tidligere. Jeg havde et større postyr med Emma der var blevet bedt om at bære hat på den korte gåtur med prinsgemalen. Er der noget Emma aldrig har ønsket, så er det netop at bære hat, men vi fik hende overtalt til at bære en lånt fransk inspireret alpehue, som øvrigt klædte hende aldeles fremragende.

Herefter var det slut med det politiske arbejde og 2 år senere skulle der komme en ny hovedret på bordet i familien Christensens liv.

VSH

Familien var vokset med 3 raske drenge Morten, Peter og Lars. I 1983 blev adressen på Egholmsvej skiftet ud med den nuværende på Allén. De 3 drenge spillede alle håndbold i Vrold/Skanderborg Håndboldklub og i 1987 fik Jens Christensen en henvendelse fra Lars Lassen og Folmer Rud Hansen om hjælp til håndboldklubben.

Lars og Folmer spurgte mig om jeg ikke ville sætte mig for bordenden i bestyrelsen i en periode. Jeg havde fulgt arbejdet 5 år tidligere med sammenlægningen af Vrold IF og Skanderborg Boldklubs håndboldafdeling og havde jo min gang i klubben, og hvor børnene alle har spillet ungdomshåndbold.

Erik Lütken havde taget de 4 første år som formand og var blevet afløst af Ole Martin Kristensen, som gerne ville fortsætte i bestyrelsen men ikke som formand. Aftalen blev at jeg primært skulle forestå bestyrelsesmøderne og hjælpe lidt organisatorisk, men sådan skulle det jo ikke helt gå. Jeg havde selv været aktiv som håndboldspiller i Skanderborg Boldklub, der inden sammenlægningen med Vrold havde et samarbejde med håndboldafdelingen i Hylke. Da jeg startede som formand var klubben netop rykket op i 3. division for første gang i historien, men holdet rykkede ud igen i den første sæson med Carsten Hansen som træner. De efterfølgende 2 sæsoner spillede vi i Danmarksserien og i min 3. sæson som formand rykkede vi igen op i 3. division. Her lå vi i 4 sæsoner inden vi i 1994 rykkede op i 2. division, som svarer til 1. division i dag. Siden den dag har klubben været i en af de 2 bedste rækker i landet og tilhørt Top 25 i Danmark.

Interessen for håndbold var stærkt stigende i byen på det tidspunkt, for Skanderborg har jo aldrig rigtigt haft nogen tradition for store resultater indenfor de mest populære idrætsgrene i landet.Det var noget nyt at Skanderborg lige pludseligt kom på landkortet indenfor håndbold og det hele kulminerede da vi i 1996 spillede os i pokalfinalen mod GOG i Fredericia. Det var en kæmpe dag for hele byen og over 900 tilskuere fulgte med til Fredericia, hvor vi endte med en ordentlig lussing til et uhyggeligt stærkt GOG hold med Søren Haagen og Nikolaj Jakobsen i spidsen. Men den oplevelse tændte rigtigt mange lys i og omkring Skanderborg, hvor byen lige pludseligt havde noget at samles om på sportsfronten. Det var nyt og det var en rigtig sjov og positiv oplevelse at være med til. Året efter i 1997 rykkede vi for første gang op i landets bedste række, og så tog alting pludseligt ekstra fart. Vi måtte jo spille i Morten Børup Hallen som jo ikke var bygget til liga håndbold, men vi måtte jo få det bedste ud af det. Havde vi haft en ordentlig hal på det tidspunkt, så kunne klubben have udviklet sig voldsomt i den periode, men hallen og faciliteterne i øvrigt i kommunen satte sine begrænsninger for udviklingen.

Hvad står som de største oplevelser igennem de 30 år som formand?

Hvis jeg skal pege på de største oplevelser som formand igennem 30 år i Skanderborg Håndbold, så må det være netop pokalfinalen og ligaoprykningen i 1997, og de efterfølgende kampe i Europa cuppen. Men det der måske står mit hjerte mest nært er at Skanderborg Håndbold igennem alle årene har manifesteret sig som en af de bedste klubber på ungdomssiden, hvilket 12 Danske mesterskaber i U14, 16 og 18 taler sit tydelige sprog om.

Det er jo også via ungdomsarbejdet at rigtigt mange af bestyrelsesmedlemmerne i min tid er kommet til.

Vi er en klub der kan være stolte af at have rigtigt mange frivillige der har arbejdet for klubben nærmest i en menneskealder. Jeg har også fået mange venner for livet blandt disse fantastiske ildsjæle, der har arbejdet hårdt for fællesskabet i hele klubben. Jeg kan nævne nogle som Birgit Kjestrup, Aase og Frank Jensen, Ole Martin Kristensen, Jytte og Vagn Christensen og hele familien Voss og Mogensen. Også min gamle genbo Kaj Just havde jeg et fantastisk samarbejde med omkring den første ligaperiode med herrene og de sidste mange år har det været Torben Væver der har taget over på den front, mens Henrik Lyngby og Charlotte Skovsager dygtigt har udviklet dame afdelingen. For rigtigt mange har indgangen til klubben har det været at børnene har startet til håndbold og den vej igennem er forældrene begyndt som frivillige.

En af udfordringerne i dag i forhold til tidligere er helt klart fokuseringen på egne børn. I dag ser man ikke så tit at frivillige fortsætter i klubben når børnene ikke er i klubben længere. Der er i dag mere fokus på egne børn i forhold til det store fællesskab og det er en trend jeg desværre hører om i hele forenings Danmark. Det glæder naturligvis også mit grønne hjerte at se mine børnebørn i klubben, og dem nyder jeg rigtigt meget at følge i det daglige. Det giver mig også en god indsigt i hvad der sker rundt om i klubben, for de fortæller mange historier.

Hvad er dit håb for fremtidens Skanderborg Håndbold?

Jeg har flere håb for Skanderborg Håndbold fremadrettet. Først og fremmest er det mit håb at vi kan bevare vores fantastiske niveau i ungdomsafdelingen, og gerne i tæt samarbejde med de øvrige håndboldklubber i kommunen. Vi har nogle fantastisk aktive klubber i kommunen og ved samarbejde tror jeg på at vi kan bibeholde det ry vi har i Skanderborg omkring talentarbejdet. Men der skal mange penge til at drive så godt et ungdomsarbejde, og det bliver en af de store opgaver at vi fortsat kan mobilisere de mange kræfter og timer det kræver at lave vores store indsats på Smukfest, hvor overskuddet på kærligheden og i skoven udelukkende går til ungdomsarbejdet.

Det er også mit håb at vi kan få stabiliseret vores senior dame projekt efter nedrykningen fra ligaen i sidste sæson. Jeg tror ikke det er realistisk at vi kan drive 2 ligahold med vores nuværende set up, så vi skal have fundet en model så vi kan sikre at damerne fortsat kan have et så fremragende udviklingsmiljø som de har i dag.

Udflytningen til Fælleden fylder også meget i mit hoved når du spørger om fremtiden. Det har været en langstrakt proces at få bygget nogle tidssvarende faciliteter men resultatet er blevet fantastisk. Det er nogle rosværdige fysiske rammer og vi kan nu for første gang i klubbens historie for alvor tro på at vi kan få driften i klubben til at blive bedre og positiv. Når det er sagt så har vi også nogle driftsmæssige udfordringer efter udflytningen, som det kommer til at kræve hårdt arbejde at få kantet på plads. Vi har efterhånden fået godt styr på afviklingen af vore elitekampe men vi er meget langt fra det gode miljø vi havde på Morten Børup Vej i Cigaræsken. Det er mit håb at vi i den kommende periode får løsnet op for miljø og trivsel i det store nye hus, hvor vi jo er en meget stor bruger på fritidsdelen, men godt kan blive den lille i forhold til at bo midt i et rådhus. Det er den vigtigste del for sport og fritid at medlemmerne føler sig godt tilpas og nyder at komme i klubben, så det er et stort tema for mig fremadrettet.

Ud over arbejdet i Skanderborg Håndbold har Jens Christensen også været en del af bestyrelsen i Divisionsforeningen hvor han i mere end 10 år har været formand.

Familien

Jens og Emma mødte hinanden i 1967 og blev gift 2 år senere. Sammen har de 3 glade drenge men alting blev vendt på hovedet i juli 2013 da Emma pludseligt blev ramt af en blodprop i hjernen. Med et blev livet og hverdagen drastisk ændret.

Emmas sygdom kom som et lyn fra en klar himmel. Med et blev hverdagen en helt anden end den plejede og det har selvfølgeligt været en stor udfordring. Emma har altid ydet mig en enorm opbakning og givet mig en stor frihed til at kunne deltage i alle de gøremål som har været en stor del af mit og vores liv. Emma har altid passet hus og hjem og fra den ene dag til den anden var den virkelighed lige pludseligt ændret markant. Nu er det lige pludseligt mig der står for madlavning og husførelse og det har krævet lidt tilvænning, det skal jeg være ærlig at sige. Heldigvis er vi begunstiget af nogle fantastiske børn, venner og også Emmas veninder har været helt fantastiske til at støtte op i denne svære situation. Emma er heldigvis stadig forstående overfor at jeg stadig kan have et liv udenfor vores hjem og jeg prøver at tilrettelægge mit liv så vi kan få det hele til at fungere for os begge. Håndboldklubben er i dag også blevet lidt et fristed for mig hvor jeg kan komme lidt væk hjemmefra og heldigvis er Emma meget insisterende på at vi sammen følge vores dygtige børnebørn når de spiller kampe i den grønne trøje.

Jeg var heldigvis stoppet med at arbejde et halvt år før Emma blev ramt af sygdom og vi er trods alt så heldige at Emma stadig kan rigtigt mange ting selv, og holder humøret oppe på trods af modgangen.  

Skagen

Danmarks nordligste by har altid været familien Christensens andet hjem.

Det startede tilbage midt i halvfjedserne da det daværende halbestyrer par i Niels Ebbesen Hallen, Vera og Svend Petersen tog os med til Skagen for at lære os at campere. Vi boede på Poul Eeg camping og allerede året efter købte vi en camplett og startede vores lange camping karriere.

Senere blev det som fastligger i campingvogn og i 1995 købte vi et hus på Østre Strandvej tæt på havnen, og her bruger vi alle vores ferier. Vi kender mange mennesker i byen og det er helt klart vores andet hjem, og vi nyder at bruge hele sommeren i Skagen. Det er lidt vores fristed og så er det jo hyggeligt, at der traditionelt kommer rigtigt mange Skanderborgensere forbi Skagen hver sommer.

Når man har læst Jens Christensens livshistorie, så kan det jo næsten ikke undre nogen at dirigenten til årets generalforsamling i den lokale forening – Mågens Venner – på Kompasset hvert år hedder, tja gæt…. Jens Christensen.

Fremtiden

Hvad er dit håb for fremtiden?

På den private front håber jeg at vi i mange år frem kan fastholde de ting som Emma og jeg kan i dag. Vi har lært at glædes over de ting som vi i dag kan og ikke fokusere så meget på de begrænsninger som sygdommen naturligt har givet.

Hvor længe bliver du ved som formand i Skanderborg Håndbold?

Jeg har ikke sat nogen dato på hvornår jeg ønsker at stoppe. Jeg nyder jo arbejdet og glæder mig over at vi får ting til at ske til glæde for mange mennesker i kommunen. Men skal jeg svare nu, så bliver svaret nok at jeg stopper den dag Torben Væver er udlært og klar til at tage over, men han er jo endnu lidt grøn og har trods alt kun været med i bestyrelsen i knap 20 år nu, slutter formanden for Skanderborg Håndbold siden 1987.

Facts:

Jens Christensen, 70 år

Børn:

Morten Sommer Arnoldsen, bosiddende i Skanderborg, selvstændig indenfor køkken inventar, 3 børn.

Peter Sommer, bosiddende i København/Skanderborg, musiker og poet, 2 børn + 2 bonusbørn.

Lars Sommer, bosiddende i Odense, arbejder som pædagog, 2 børn + 2 bonusbørn.

Website Security Test