Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Ærgerligt nederlag til U18P

Tom Kristensen, udgivet d. 16. januar, 2018

U18-pige liga: Skanderborg Håndbold – Silkeborg Voel KFUM 19-23 (10-11)

Skanderborg og Silkeborg kender hinanden rigtig godt, og det er altid tætte kampe, når de to hold mødes. Denne fredag lagde Skanderborg bedst ud og førte også efter de første 15 minutter, men derefter fik pigerne fra Skanderborg ikke puttet bolden i nettet i de efterfølgende 13 minutter, hvor der også blev brændt et straffe, og samtidig lykkedes det Silkeborg at score syv mål i træk og dermed bringe sig foran med fire. Heldigvis fik pigerne hevet sig selv op sidst i halvlegen og var kun bagud med et enkelt mål ved pausen.

I anden halvleg fik Skanderborg greb om kampen igen og holdene fulgtes ad i de første 22 minutter dog med føring til Skanderborg med et eller to mål. Herefter ramte pigerne en scoringspause som i første halvleg, og med fem scoringer i rap til Silkeborg blev kampen afgjort.
Et ærgerligt nederlag til en modstander, som ikke er fire mål bedre.

Assistenttræner Melanie Fuglsbjerg sagde efter kampen: ”Vi spiller rigtig godt, når vi holder disciplinen i forsvaret, og vi derved også kan trykke dem. Modsat bliver vi straffet, når vi ikke hjælper hinanden.
Jeg vil dog rose pigerne for meget disciplineret returløb i det meste af kampen, hvilket også er nødvendigt mod et hurtigt hold som Silkeborg Voel”, slutter Melanie.

Næste kamp er mod Randers HK på udebane i Arena Randers på søndag den 21. januar kl. 14.00.

Skanderborgs mål blev scoret af:
Sara Rexhepi 5, Ida Gerdes 3, Josefine Thorsted 2, Sofie Schelde 2, Majken Hedegaard 2, Maria Schmidt 2, Emilie Jäger 2 og Sofie Sletskov 1

Website Security Test