Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U18 pigerne vandt sikkert

Tom Kristensen, udgivet d. 11. december, 2017

U18-pige 1. division: Skanderborg Håndbold – Randers HK 24-15 (13-7)

Kampen mod Randers var en kamp uden betydning for nogle af holdene, idet Skanderborg allerede havde kvalificeret sig til ligaen efter jul og Randers lå på en sikker 3. plads i puljen.

Skanderborg pigerne trængte dog til at spille en god kamp med tempo efter to tempoforladte kampe i ugen før. Pigerne havde lidt svært ved at komme i gang i starten af kampen, men særligt Maria Schmidt viste vejen i både forsvaret, hvor der blev tacklet kontant og færdigt, og i angrebet, hvor hun rykkede rigtig godt på stregen og scorede nogle flotte mål.
Samtidig stod Skanderborgs to målvogtere Anna og Johanne en rigtig flot kamp med en samlet redningsprocent på 50, og hvor der bl.a. blev reddet fire straffekast.

Træner Daniel Rensch sagde efter kampen: ”Det var en god defensiv sejr, hvor vi arbejder godt og giver vores to målmænd rigtig gode betingelser.
Og så er det rigtig dejligt at være ubesejret på hjemmebane”.

Efter jul står den på ligahåndbold, hvor modstanderne bl.a. vil være FC Midtjylland, Silkeborg-Voel og Viborg.

Skanderborgs mål blev scoret af:
Maria Schmidt 7, Sara Rexhepi 4, Sofie Sletskov 4, Emilie Jäger 3, Ida Gerdes 2, Josefine Thorsted 2, Cilla Sturm Jespersen 1 og Sofie Schelde 1

Job: 201718-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold
Group: Skanderborg Håndbold – U18 Piger

Website Security Test